19 aug Ugens Upcoming: Vera Hotsauce
Foto: Ludvig Nilsson
Svenske Vera Hotsauces musikrepertoire består af alt fra farverig elektro-pop til hårde hiphop vocals. Nu er hun klar med en ny single, som emmer af festlige sommervibes og er spækket med catchy popfraser. Få et bedre indblik i den spirende, svenske powerkvinde her.
Den kun 19-årige producer og sangskriver Vera Hotsauce, der med sin debut i 2018 og med hele to mixtapes i bagagen, udkom i fredags med sin nye single “One Time”. Med sin Mø-lignende klang, autotunede vokal og benhårde girlpower-attitude er hun et frisk pust til den kvindelige nordiske musikscene. Hendes musik er en lækker blanding af pop-rim og hårde hiphop-vibes, hvilket hun bærer med elegance og rå coolness.
Hvem er Vera Hotsauce?
– Jeg er en meget glad person. Jeg elsker mit arbejde og jeg elsker at være kunstner.
Hvordan startede du?
– Jeg har lavet musik siden jeg kunne gå. Min bedstefar spillede i et svensk jazzband, så vi spillede og lavede ALTID musik sammen, helt fra jeg var barn. Men det var ikke før jeg gik i gymnasiet, at jeg indså at musik skulle være mit job.
Hvordan vil du beskrive din lyd?
– Jeg ville beskrive den som meget elektronisk, med pop og techno indflydelser. Det er altid svært, når folk spørger om at beskrive min lyd. Jeg er et mix af ALT.
Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?
– Jeg startede med at lave musik, som en producer. Hvad jeg ikke vidste dengang, men som jeg ved nu, er at det virkelig er en fordel når jeg laver musik nu. I dag starter jeg altid med at producere et track og så skriver jeg over det. Jeg er blevet meget kræsen nu, men jeg prøver ALTID at lade mine fingre scrolle gennem min mobil sammen med melodierne fra min mund. Det er sådan jeg laver musik.
Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?
– Helt klart Moving Castle. Når alt kommer til alt, lavede de hele mit album! Men udover dem, Skrillex, Queen, Deadmau5, The Black Eyed Peas og mange andre.
Hvad er der på pladespilleren lige nu?
– Jeg tror det er en af mine sange – “One Time”! Min nye single.
Hvad er du igang med lige nu? (på musikfronten)
– Jeg er lige kommet ud af et langt forhold, så da det skete føltes det som det rigtige tidspunkt, at begynde på et nyt album. Mit første album er ikke engang kommet ud endnu, med jeg har mange ting jeg har brug for at sige, både til mig selv og verden. Så ét album var ikke nok!
Hvad er drømmen?
– Mit mål for næste år er at tage på turné. Forhåbentlig rundt i Sverige til at starte med. Men mit hovedmål for hele min karriere, er at være den største kvindelige artist. Og den største artist inden for elektropop-musik. Og jeg vil også producere for mine yndlings artister.
Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?
– Vodka og Redbull. Ligesom mig – energisk og stærk.
Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?
– Det ville være sangen “Pink Ferrari”. Den er ikke udkommet endnu. Den er ikke på albummet. Den fortjener alt, og jeg vil udgive den når timingen er helt perfekt. Jeg skrev den for to år siden i december, og jeg lytter stadig til den dagligt uden at blive træt af den. Næsten alle jeg har spillet den for, ville have sangen for dem selv haha. Men det er min baby og den er for mig og kun mig.
Med den store cliffhanger, kan vi jo kun vente på “Pink Ferrari”, men i mellemtiden kan du lytte til Vera Hotsauces nyeste single “One Time”, og glæde dig til sangerindens kommende EP.