fbpx

Alive Festival-aktuelle Boy Azooga har lært at elske The Beatles igen i arbejdet med sit nye album

Foto: PR

Under dette års Alive Festival spiller walisiske Boy Azooga sin første danske koncert. Den produktive kunstner bag, Davey Newington, har allerede vundet mange indierock-elskende hjerter med sine dynamiske numre, som han lige nu arbejder på mange flere af. Vi har taget en snak med ham forud for sin danske debut. 

For nogle artister er det dér med at tale om referencer og forbilleder et ømtåleligt emne, slet og ret fordi de ikke bryder sig om at blive sammenlignet med andre. Det er en skam, for hvor mange gange har man ikke givet et nyt navn en chance, netop fordi man fik at vide, at det lyder som et andet act, man allerede er fan af? 

Heldigvis er Davey Newington ikke en af de artister. Den unge waliser, som står i front for det fremadstormende indierockband Boy Azooga, der den 15. august spiller på Alive Festival, ser op til mange. Patti Smith, Todd Terje, St. Vincent, White Denim, King Gizzard and the Lizard Wizard og en vis Liverpool-kvartet, det som rockmusiker er svært at komme udenom, selvom Newington faktisk virkelig har prøvet. Det skal du nok blive klogere på senere. 

Sammen med Daf Davies, Dylan Morgan og Sam Barnes spiller Davey Newington energisk indierock, der er konstant udforskende, udfordrende og undersøgende i sit udtryk, og som på debutpladen 1,2 Kung Fu fra 2018 udfoldede sig i 11 dynamiske og anmelderroste numre. Fra smukke og folkede vokalharmonier på “Breakfast Epiphany” til hårdtslående rock på “Loner Boogie” videre til dansable taktarter på “Taxi to Your Head” og “Face Behind Her Cigarette”.

Da jeg ringer Newington op en eftermiddag i marts befinder han sig i sin lejlighed i Cardiff, hovedstaden i Wales. Den lille afkrog af Storbritannien har allerede beriget os med acts som Cate Le Bon, The Joy Formidable, Catfish and the Bottlemen, Marina, Los Campesinos og Manic Street Preachers, og med den hype, Boy Azooga indtil videre har fået, er det langt fra urealistisk, at de når samme højder en dag.

For nu florerer gruppen dog stadig i Cardiffs upcoming-miljø, som Newington faktisk synes generelt er i en rigtig spændende periode. Buzzard Buzzard Buzzard, Darkhouse Family, Sock, Private World og Perfect Body er nogle af de artister, han selv nævner som værd at holde et vågent øje med, og der er en rigtig stil med at hjælpe hinanden i miljøet, selvom den ærgerlige tendens til at lukke de mindre spillesteder også har gjort sit indtog i Cardiff, ligesom den har i byer som London og New York.

I løbet af de seneste år har Boy Azooga cementeret sig på den walisiske scene og sidenhen i de større britiske byer. Men opmærksomheden og talentet har ført gruppen langt videre end det – for eksempel til Thy om ganske kort tid. Kun få uger inden min snak med Newington kom han hjem fra den prestigefulde branchefestival South by South West (SXSW) i Austin, Texas, som mildest talt gik over alle forventninger.

– Vi lavede denne her vildt fede ting med – kender du White Denim? – de spurgte os, om vi ville komme og spille til en grillfest, de holdt i deres studie. Det var fuldstændig tilfældigt. Jeg skrev til Steven Terebecki, bassisten, for seriøst otte år siden. Jeg stalkede ham på facebook og fortalte, hvor meget jeg elskede en af deres plader, og han var vildt sød og svarede, at han ville tjekke mit band ud. For nogle uger siden – altså otte år senere – skrev han, at han havde set, vi spillede på South By, og om vi ville komme til deres studie og spille.

Det famøse andet album: Det er okay at elske The Beatles

Nu er Newington hjemme igen, og han arbejder til manges glæde på opfølgeren til 1, 2 Kung Fu!, som han skriver på hver dag for tiden. Det meste af det er endda også færdigt, afslører han, men der har også været en anden tidsforståelse involveret i arbejdet med opfølgeren. Han hader selv at bruge ordet “momentum”, men det er på en måde det, han alligevel føler, at han er underlagt af klichéen om “det andet album”, “den svære to’er”, eller hvad man nu vil kalde det.

Det handler på en måde om at ville holde alting kørende, så man finder en balance mellem, at det ikke tager alt for lang tid, og at man heller ikke vil forhaste det. Jeg elsker bands som The Oh Sees og King Gizzard (and the Lizard Wizard, red.), og jeg har altid haft det lidt sådan, ‘argh jeg jeg vil bare udgive så mange plader som muligt’. Men realiteten er, at de her gutter har en helt anderledes måde at arbejde på, ligesom musikken også er meget forskellig. Hver sang er lidt mere “”ammet” og lidt mere en live-band ting, hvor vi er lidt mere sådan… hver sang tager mig bare meget længere tid at skrive, reflekterer han. 

Lige meget hvad, så håber Newington at kunne få albummet ud næste år, og for fans af debuten, forsikrer han, at det ikke kommer til at være en stor afvigelse, selvom kontrasterne generelt er lidt mere ekstreme: De bløde dele vil være meget mere bløde, og de hårdere ting vil være meeeeget mere hårde, siger han – Jeg har det virkelig godt med det!

Også inspirationerne har udviklet sig siden sidst. St. Vincent har blandt andet spillet en rolle, og så er der lige det med denne der Liverpool-kvartet, alle elsker at elske. 

For at være helt ærlig, så har jeg altid lyttet til The Beatles, men jeg har prøvet at undgå at sige for meget, at de har været en inspiration i det første album, fordi jeg var bange for, at det ville blive for indlysende, griner han og fortsætter: Men nu er jeg bare fuldstændig uden skam begyndt at elske The Beatles igen og bruge dem som en inspiration, så jeg tror, at det andet album nok har lidt mere af den smag.

Udover The Beatles og St. Vincent, så har norske Todd Terje åbnet en verden op for Newington, der elsker nordmandens elektroniske univers (det er især albummet It’s Album Time, der har fejet benene væk under ham), og så holder han en lille pause, før han udbryder, at han også elsker Patti Smith. 

Jeg lytter ikke så meget til hendes musik, men bare hende som person, hendes tekster, og de ting hun siger. Jeg ender altid med at gå til hende for inspiration. 

Vi taler lidt om, hvor vild hun er at følge på Instagram (kæmpe opfordring herfra), og med fare for at lyde “cheesy”, som han selv udtrykker det, kan han ikke lade være med at sige, at hun bare er så “fucking cool” og “ægte”. 

Så du hendes Nobel Pris-optræden? Spørger han – Hun modtog prisen på vegne af Bob Dylan. Det er virkelig følelsesladet, og i bund og grund ender det med, at hun kludrer i det på et tidspunkt, hvor hun glemmer ordene og undskylder… Jeg vil ikke ødelægge det for dig, du bliver nødt til at se det. Jeg tror, at nogle gange, så glemmer man, at det er så nemt at være selvkritisk, men hun virker bare så vis og sådan, ‘det er okay at fejle, det er alt sammen en del af det’. Hun er bare så cool. Jeg ville virkelig elske at møde hende, sukker han.

Du kan se Patti Smiths Nobel-optræden her

Til koncert med Boy Azooga

Efter internettets indtog og især sociale medier, som man kan skrive til sine største helte igennem (som for eksempel bassisten i White Denim), er det da langt fra udelukket, at Newington en dag kommer til at møde Patti Smith. For nu kalder hans eget projekt, som udover den simple opgave at skrive et nyt album, også fortsat byder på live shows. 

Torsdag den 15. august er det som sagt Alive Festival i Thy, der har æren af at invitere Boy Azooga til Danmark for første gang. Newington prøver ikke at tænke for meget over sig selv, når han spiller live, og det lader til at virke, siger han med reference til crowden, som altid ser mere end glade ud. Musikken er også så dynamisk, at det er svært at forestille sig et Boy Azooga-show gå hen og blive kedeligt. 

Newington er overbevist om, at publikum godt kan gennemskue, hvis man råber, at de har været det bedste crowd nogensinde, men engang i Liverpool var det faktisk sandt, da han tog sig selv i at sige det: De var fuldstændigt sindssyge og gik helt amok, siger han, og hvis den rigtige energi er der, så er det virkelig svært ikke at ville ytre de ord i branchen, der er gået mest inflation i. Han lyder oprigtigt spændt på at spille i Danmark for første gang og lover, at de spiller et mix af både sange fra det første album og nogle af de nye, der endnu ikke er udgivet. Derudover vil han pakke maracas med i kufferten, som han måske – måske ikke – kommer til at dele ud til publikum i løbet af showet. No spoilers!

Boy Azooga spiller torsdag den 15. august på Haven-scenen klokken 20.50.