fbpx

Smukfest 2019: Her er årets anmeldelser

Foto: Clara // Nikoline Skaarup

Der var fejring i luften, da Smukfest den seneste uge fyldte 40. Festivalen bød på masser af gode koncerter – og et par enkle knapt så gode oplevelser – som du alle sammen kan læse mere om herunder.

Reportage fra Smukfest: Live Camp dag 1

Søndag den 4. august

»Danmarks spirende musiktalenter får lov til at vise deres værd i opvarmningsdagene på Smukfest. Vi giver her et overblik over nogle af de bedste bud på, hvilke navne der snart vil være på alles læber, som vi oplevede på første dag af Live Camp 2019.«

Læs hele reportagen her.

Foto: Alva Ravn//Nikoline Skaarup

Reportage fra Smukfest: Live Camp dag 2

Mandag den 5. august

»Danmarks spirende musiktalenter får lov til at vise deres værd i opvarmningsdagene på Smukfest. Vi giver her et overblik over nogle af de bedste bud på, hvilke navne der snart vil være på alles læber, som vi oplevede på anden dag af Live Camp 2019.«

Læs hele reportagen her.

Foto: Zar Paulo//Nikoline Skaarup

Mekdes

Onsdag den 7. augut
3,5 stjerner

»Mekdes gjorde sit for at få det til sidst drivvåde publikum med, og det lykkedes til dels, selvom man godt kunne fornemme, at hun nok håbede på, at resten af crowden ville danse lige så meget som hende og den hoppende første række. Jeg tror egentligt nok det skal komme, for numrene er stærke nok til det […]«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Navidtollah

Benal

Torsdag den 8. august
4,5 stjerner

»Benal tager generelt afsindigt mange gode beslutninger i opbygningen af deres live shows. Setlisten er varieret, dynamisk og gavmild. Der er en god balance mellem snak og musik (hvor musikken selvfølgelig er i højsædet), og når Benjamin fyrer kommentarer af mellem numrene, tilfører den tykke ironi koncerten et humoristisk element. “Skud ud til Eran DD. Han står lige dér. Sådan er det,” lød det blandt andet ved siden af kommentarer om, at de kun stod på scenen, fordi de havde skrevet under på en kontrakt. Det er showbiz. Sådan er det.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Seth Nicolas

Karl William

Torsdag den 8. august
2,5 stjerner

»Så var det en dårlig koncert? Nej, bestemt ikke, men Karl og band trådte “bare” op, spillede og gik. Og så heller ikke så meget mere end det. Lyden var, foruden små ubalancer, god, men energien var vist blevet taget med regnen.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Morten Nordstrøm

Stormzy

Torsdag den 8. august
4,5 stjerner

»Der er ingen tvivl om, at Kendrick Lamar, som sidste år gæstede bøgeskoven som det absolutte hiphop-hovednavn, på papiret er større end Stormzy. Men sidstnævnte viste torsdag aften, at størrelsen på bookingen ikke har noget at sige om kvaliteten af showet, for mens Kendrick desværre underpræsterede sidste år, gav Stormzy en flot lektion i, hvordan et live rapshow skal leveres.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Daniel Nissen Lauritsen

Lukas Graham

Torsdag den 8. august
4,5 stjerner

»Setuppet var virkelig i verdensklasse, og gruppen virkede langt hen ad vejen til at have fundet deres musikalske standpunkt, der var perfekt velbalanceret mellem de gode gamle drengerøvsdage på Christiania og det professionelle og seriøse L.A.-voksenliv.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: PR

Soleima

Fredag den 9. august
4 stjerner

»Bandet balancerer hele tiden mellem at være totalt koordinerede og tjekkede og legesyge og frie, og det fortsætter gennem resten af koncerten, hvor de instrumentale segmenter er prikken over i’et til de poppede tracks. Alle fem personer på scenen har deres egen vigtige rolle i Soleimas store kosmiske puslespil, og det hele ender oppe i en højere endhed på det sidste nummer “Breathe (feat. Hoodboi)”.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Nikoline Skaarup

Years & Years

Fredag den 9. august
4 stjerner

»Den engelske synthpop-gruppe leverede en solid hitparade fredag aften i Bøgeskoven. Det var bare ikke alle, der var inviteret med til dansefesten.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: PR

Headie One

Fredag den 9. august
1 stjerne

»Selvom jeg har fuld forståelse for, at det er nedslående at rejse til et andet land for at spille for én række mennesker, så hjalp det altså absolut ikke, at Headie One havde givet op fra starten. Hvis der havde hængt et ur i siden af scenen, så havde han kigget på det efter hvert nummer. Han kommenterede ikke på fremmødet, men fyrede nogle “thank you Denmark”-råb af, som han tydeligvis ikke mente.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Nikoline Skaarup

Clara

Lørdag den 10. august
5 stjerner

»Clara er ligesom mange andre artister ung, smuk og dygtig. Men hun er også modig, nede på jorden og menneskelig. Det klæder de attitudefyldte pophits, at man får lov til at møde den jyske, glade og skønne personlighed bagved. Hvis Clara holder fast i sig selv og sin sangskrivning, så bliver det her langt fra den sidste fuldstændig hjertegribende oplevelse, hun leverer.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Nikoline Skaarup

Liam Gallagher

Lørdag den 10. august
3 stjerner

»Mod slut begyndte der at ske noget, og selvom “Wall of Glass” fra Gallaghers eget repertoire var et højdepunkt – for mit vedkommende i hvert fald – så blev folk altså først for alvor interesseret, da nogle af de lidt mere klassiske Oasis-hymner lød. “Cigarettes & Alcohol” fik skudt livet tilbage ind i det lidt steneren publikum, som også blev blødt lidt op af Gallaghers ros af Smukfest: “It’s a nice festival you’ve got. You should be proud of that,” lød det, inden “The River” strømmede ud over scenekanten for at komme ét skridt nærmere det, alle så ud til at have ventet på: “Wonderwall”. Smukfest er fællessangens festival.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Camilla Lundbye

Pussy Riot

Lørdag den 10. august
2 stjerner

»Desværre falder agendaen såvel som attituden meget hurtigt til jorden, og føles ligeså våd og kold, som de sko jeg lod stå hjemme på værelset tidligere samme dag. Der bliver sunget ligeså forsigtigt på nummeret “Police State”, hvor vokalen er for lav, DJ’en står og plinger på en guitar, der ikke kan høres, og de to medbragte dansere bevæger sig som forvirrede børn til stopdans. Det blev efterfulgt af en halvslatten snak om protester fra forsangeren, som virker en smule skuffet over det lige så halvslatne fremmøde.«

Læs hele anmeldelsen her.

Foto: Nikoline Skaarup
Nikoline Skaarup
nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com