06 aug Reportage fra Smukfest: Live Camp dag 2

Foto: Nikoline Skaarup

Danmarks spirende musiktalenter får lov til at vise deres værd i opvarmningsdagene på Smukfest. Vi giver her et overblik over nogle af de bedste bud på, hvilke navne der snart vil være på alles læber, som vi oplevede på anden dag af Live Camp 2019.

Andendagen på dette års Live Camp på Smukfest bød på endnu en omgang optrædener fra Danmarks lovende vækstlag, hvor der både blev budt op til regndans, forelskelse og ur-skrig.
Ballet blev åbnet af den Odenseanske sangerinde Karenina. Genren var dansksproget og dansevenlig pop, og sangerinden gav associationer til, hvordan en koncert med Marie Key, der spillede rockede guitarsoloer kunne have lydt. Det småtrætte publikum sad på bænkene, der var blevet placeret foran scenen, og desværre skar sangerinden ikke helt igennem – heller ikke, da hun prøvede at byde folk op til at danse grimt til sidste nummer.

Dansk-canadiske Bilton Marten gjorde et bravt forsøg med at stjæle publikums hjerter med den samme slags charme, som man kunne se hos grupper som Beach Boys eller nogle af 90’ernes utallige (liiidt taggy) boybands. Nogle gange virkede det til, at det var vigtigere at være lækker på scenen, end det var at spille rent og tight, og det gav desværre et lidt overfladisk indtryk af drengegruppen. Lidt mindre tid foran spejlet, og lidt mere tid i øvelokalet, så tror jeg at den vil være der. Hvis du er nysgerrig på at snuse lidt mere til Martens charmør-guitar musik, kan du evt. tjekke hans cover af Cyndi Laupners hit “Time After Time” ud her.

Efter at dagen var blevet startet ud med letspiselige popnumre, var det dejligt at blive rusket godt igennem til Århusianske Rigmors koncert. Energien var tårnhøj, samspillet sad lige i skabet, og frontkvinden turde at træde udover scenekanten med sin store vokal, der både demonstrerede et vildt register og ur-skrig, som krøb helt ind i sjælen på én. Dejligt med en koncertoplevelse, hvor man både kunne mærke, at der var meget på spil, og at alle medlemmer gjorde sig umage. Vi har tidligere været så heldige at premiere en live-session af det Michael Strunge-inspirerede nummer “Det er ved at komme igen”, som du kan høre og læse om her.

Har du lyst til at finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet på en gymnasiedreng anno 2019, skal du bare tage til en koncert med Anton Walter. Drengen fra Amager skriver sange, der handler om vilde byture i København, gode venner og at være (meget) pigeglad. Selvom det måske kan lyde som en lettere forsimplet opskrift, så gik den rent hjem hos det (pigehvinende) publikum mandag eftermiddag. Her indtog Walter og hans gutter scenen, hvor smilet og taknemmeligheden var stor. Anton Walters hidtil største hit “Min Dag” har i skrivende stund ikke mindre end 600.000 afspilninger på Spotify, men han viste os heldigvis, at han var meget mere end et one hit wonder. Faktisk imponerede han så meget, at han vandt Tak rock-prisen, hvor han skal gæste P3-teltet onsdag. Varm op til det, med et af 2019’s nye sommerhits “Min Dag” her.

Kvintetten Zar Paulo har en lyd, der læner sig meget op ad et dansksproget alternativt band som Minds of 99. Heldigvis viste gruppen fra Århus, at de også havde deres egen unikke DNA, som især blev demonstreret af spændende lyd-tapeter mellem numrene og den yderst lovende og mystiske frontfigur Emil Vam, der fungerede som taknemmelig og overlegen vært for eftermiddagens begivenhed.

R&B-smedersken Bette leverede lækker dansksproget pop mandag eftermiddag, og mens hendes lækre dybe vokal fik lov at krybe ind under huden på folk, lignede hun en perfekt gengivelse af, hvordan en dansk sangerinde fra 80’erne kunne have set ud dengang. Med en lang nederdel med tilhørende lange falske negle slangede hun sig sensuelt rundt på scenen, mens hun listigt prøvede at charmere sig ind på publikum. Desværre blev slangeriet lidt ensformigt i længden, og det havde været dejligt med en smule mere musikalsk variation, lidt mindre snak blandt bandet og lidt mere kontakt til publikum.

Trapsingerinden Kaaliyah lagde langt det meste af sit publikum ned med hendes attitude, der balancerede mellem at være mega hardcore og rå og meget taknemmelig og ydmyg på samme tid. Det var dejligt at se en kvindelig musiker, der turde give den maks gas med en autotunet vokal, der blev smukt akkompagneret af det talentfulde band. Der blev sluttet af med et noget malplaceret trap-cover af John Mogensens “Der er noget galt i Danmark”, som desværre kom til at virke som en mere plat end opløftende afslutning.

Første gang jeg så Theo X, var i en hotel-lobby på dette års SPOT Festival, som ærligt talt var et ret akavet venue. Derfor så jeg frem til at se ham i mere “passende” rammer mandag aften, og han levede op til mine forventninger langt hen ad vejen. Lydniveauet haltede lidt i de første par sange, hvor trommerne desværre var så overdøvende, at mange af de fine detaljer Theo X’s produktioner gik lidt tabt. Til gengæld hev X den sikkert hjem på hittet “You Don’t Wanna Dance”, hvor jeg ikke kunne spotte en eneste rundt omkring mig, som ikke dansede.

Der var stærkt fremmøde fra alle gutterne, da Michael Williams indtog scenen efter mørkets frembrud. Publikum var enten pissestive eller blæst bagover af Williams eksplosive energi, og selvom det jo er ret let at skabe en fest med DJ-pult og et sæt kæmpe højtalere, formåede Williams og Co. at skabe en oplevelse, der lige havde dét ekstra.

Sidst men ikke mindst fik århusianske Mekdes lov til at indtage scenen til dette års Live Camp. R&B- og soul-sangerinden har et register, der spænder bredt og en energi så smittende, at selv de bagerste rækker dansede med. I sit helt orange sæt tøj lyste Mekdes og hendes band op som morgendagens absolutte stjerner, og man må sige, at det var velfortjent, da hun ved midnat hev Live Camp-prisen hjem. Vi glæder os til at synge med på hendes catchy R&B-ballader, når hun åbner Bøgescenerne onsdag klokken 15.30.