05 jul Weyes Blood – Roskilde Festival 2019

Foto: PR
Scene: Pavilion
Tidspunkt: Fredag den 5. juli kl. 18.00

Weyes Blood gav en smuk koncert med en perfekt blanding af klassisk og moderne sangskrivning.

[rwp_box id=”0″]  

Solen var igen kommet frem på Roskilde Festival, og i græsset foran Pavilion sad afslappede folk med øl og nød de varme stråler. Sådan et vejr var perfekt til Natalie Laura Mering aka Weyes Bloods koncert, hvor den salige og dragende musik fik en til at drømme sig væk. 

Weyes Blood formår at blande det klassiske med det moderne. Hendes musik besidder en folket instrumentering tilsat smukke, inderlige melodier, som trækker tråde til Simon & Garfunkel og Joni Mitchell. Derudover er der i hendes nyere sange oftest tilsat et mere elektronisk beat, som for eksempel kan høres på hendes fjerde album, Titanic Rising, som hun udgav tidligere i år. Det var denne blanding af klassisk og moderne, hun flot præsenterede for os til sin koncert på Pavilion i dag. 

Med sig på scenen havde Weyes Blood en klassisk opsætning af trommer, bas, guitar og keyboard, hvor hun desuden selv vekslede mellem at spille keyboard og guitar.
I første nummer skulle bandet lige finde hinanden, men efter at niveauerne var blevet justeret, smeltede lydbilledet flot sammen. 
Både bassisten og keyboardspilleren sang kor, og mens bassistens klang faktisk faldt lidt igennem alene – for eksempel på nummeret “Wild Time”, tilføjede flerstemmigheden netop det krydderi, sangene havde brug for.  

Koncerten bestod både af ældre og nye numre, og publikum fik således serveret perler som “Andromeda” og “Everyday” fra Titanic Rising og “Do You Need My Love” fra Front Row Seat to Earth”. Weyes Blood formåede at fastholde publikums opmærksomhed under hele koncerten ved sin velovervejede setliste og fik skiftevis folk til at vugge fra side til side og knibe en tåre. Coveret af “God Only Knows” var en understregning af Weyes Blood gode situationsfornemmelse, og den passede perfekt ind i hendes univers. 

“We’ll be back soon” sluttede Weyes Blood efter “Do You Need My Love”s sidste toner var klinget ud, og det håbede man så sandelig.