19 jul Palace – Life After

Foto: Jono White
Udgivelsesdato: Fredag den 12. juli 2019
Label: Fiction Records

Palaces potentiale er uomtvisteligt, men efter Life After står det endnu uklart, hvorhen det vil føre dem.

Den London-baserede trio, Palace, er en af Storbritanniens mest stilsikre leverandører af melankolsk indie rock. En status som de forsøger yderligere at cementere på deres andet album, Life After.

Albummet åbner overbevisende med titelnummeret, der er det perfekte eksempel på alt, hvad der gennemgående fungerer for Palace på albummet: Det dynamiske samspil mellem instrumentalisterne, veleksekverede opbygninger, catchy omkvæd samt nogle af genrens bedste følelsesmæssige tekster.
Leo Wyndhams vokal og levering lyder ligeledes mere troværdig og autentisk, end det var tilfældet på debutalbummet, og man er ikke et sekund i tvivl om hans emotionelle tilhørsforhold til det yderst personlige lyriske univers.

På samme måde skiller sange som velkomponerede “Martyr”, “All In My Stride” og ikke mindst den episke 7 minutter lange albumafslutning, “Heaven Up There”, sig ud på et album, der ellers ikke er leveringsdygtig i mindeværdige øjeblikke. På ingen måde sagt, at der ikke er både smukke og gode sange at finde foruden disse. Men med de mange stilrene tilvalg, Palace træffer undervejs, er det svært for dem at hive benene væk under en, så snart man har gennemskuet deres formel.

Palace kæmper konstant med sig selv for at opretholde den halvrustne, men stadig effektive grænse mellem sorg og håb, og det lykkedes også på store dele af albummet at færdes succesfuldt i grænselandet mellem de to. Et grænseland, hvor man som lytter hele tiden er på vagt, og hvor de mange klichéer fra de to følelser aldrig bliver dominerende. Men selv med gode intentioner og en overordnet utrolig moden sangskrivning, deres unge alder taget i betragtning, så bliver Palaces håbefulde sorg i sidste ende ofte for ensformig og forudsigelig.