girl in red er en tiltrængt stemme for sin generation: »Det burde slet ikke være en ting, at man skal springe ud«

Foto: Jonathan Vivaas Kise

En af de stærkeste stemmer inden for diversitet og homoseksualitet i Norden startede inde på et teenageværelse, hvor en ung pige sad med et knust hjerte og en følelse af at være forkert. Med et musikalsk gennembrud i september 2018 er hun blevet et forbillede og en stemme for alle dem, der ikke føler, at de passer ind i generation Z’s præsentationscirkus. Mød girl in red.

girl in red er på mange måder den stemme, som generation-millennial har haft brug for. Den 20-årige nordmand går under det borgerlige navn Marie Ulven og har en personlighed, der er humoristisk og nede på jorden, samtidig med at hun har en helvedes masse på hjerte. Missionen med hendes underspillede lo-fi sange er at få andre unge til at forstå, at det er okay at være mere interesseret i piger end drenge, at være depri selvom solen skinner og at have lyst til at sidde alene hjemme på sit værelse en lørdag aften, mens alle ens venner er ude at feste. Lyt til sangen ”girls”, som er en kommentar til, at det hverken er samfundet eller én selv der bestemmer, hvem man forelsker sig i.

Efter et par missede opkald ringer min telefon, og i den anden ende er der en lidt småforvirret pige, der lyder lidt som om, hun lige er  vågnet. Selvom opvæksten har været på norsk, er hendes engelsk tæt på fejlfrit, og den norske accent er blevet helt udvisket af noget, der næsten kunne lyde amerikansk. Meget charmerende og lidt undskyldende forklarer Marie Ulven mig, at hun missede mine opkald, på grund af noget forvirring med nogle høretelefoner. Hun er hjemme på værelset i Oslo – rummet som har været fødestedet for girl in reds første udgivelser, der skabte en anerkendelse og begejstring, der stak af med raketfart, og som har været med til at få tonerne inde fra værelset ud til resten af verden. Senest har hun startet sin World in Red tour i USA, hvor der blev taget godt imod det unge LGBTQ+-forbillede. Jeg spørger ind til, hvorfor hun lige præcis har valgt navnet og farven rød til at skabe sit musikalske alter-ego.

– Jeg var virkelig forelsket i min bedste veninde, og engang var vi på en festival, hvor vi gik rundt og ledte efter hinanden. Der var super crowded, og vi kunne ikke finde hinanden – vi var begge to pissestive. Men så begyndte den store forsamling af mennesker at åbne sig op, og så stod hun bare der i en rød sweater. Det var fuldstændig som i en film, det var virkelig et specielt øjeblik. Så kaldte jeg hende for ”girl in red” på min telefon.

Der tænkte jeg bare: “Fuck det, så må jeg jo bare selv skabe det”

Efter fortællingen om veninden i den røde sweater forsikrer Marie mig om, at hun har både screenshots og andre beviser fra hele episoden, for hun ved godt selv, at historien næsten er for god til at være sand. Det samme kan man sige om skabelsen af girl in red på mange måder. Med uploads til medier som Instagram og Spotify gik Marie Ulvens ulykkelige teenageforelskelse fra at være en tung hemmelighed bag lukkede døre til at blive noget, som hun delte med en masse andre, der kunne relatere til girl in reds følsomme og ærlige tekstunivers. Det hele startede med debutsinglen ”i wanna be your girlfriend”.

– Jeg var derhjemme og havde så mange følelser i mig. Jeg gik ikke så meget udenfor, fordi jeg bare følte mig virkelig ked af det. Så lavede jeg sangen ”i wanna be your girlfriend”, og syntes selv, at det virkede til at være rigtig godt. Jeg har tidligere indspillet nogle norske sange i et studie, men her var jeg bare alene hjemme og havde ikke andre end mig selv til at hjælpe med at få optaget sangen, og der tænkte jeg bare: “Fuck det, så må jeg jo bare selv skabe det”.

girl in red har haft tidligere udgivelser af sange på sit modersmål, men hun blev træt af at skulle vente og at være afhængig af andre:

– Der var altid så meget forhandling frem og tilbage i forhold til logistik og at få ret, og det blev jeg simpelthen bare træt af, forklarer hun i telefonrøret.

Efter modtagelsen af ”i wanna be your girlfriend” har fremgangsmåden været at skabe popsange med en bittersød dybde og rodløs ærlighed inde fra værelset. Noget der både giver girl in red en helt unik og uformel lyd, samtidig med at man føler, at man virkelig kommer helt under huden på girl in red med hendes intime og bramfrie fortællinger. Hør gennembruds-singlen her.

Ligesom historien om den ulykkelige forelskelse i veninden i den røde trøje lyder for godt til at være sand, så spørger jeg hende, om det virkelig kan passe, at hun stadig sidder hjemme på værelset efter al anerkendelsen og karrieren for alvor er slået ind. Det svarer hun kort og klart, at det gør hun, men at udstyret er blevet forbedret en del:

– De første sange, jeg lagde Spotify, lavede jeg med de Apple-høretelefoner, som du får, når du køber en mobil, forklarer hun, og fortsætter: Mit værelse er der, hvor jeg sover, og der hvor jeg arbejder hver eneste dag. Jeg ruller bare ud af sengen i min pyjamas og går i gang. Eller, jeg sover ikke I pyjamas, men du ved hvad jeg mener, siger hun og griner.

Stive skuldre og afkald på forventningerne

Jeg tror mine skuldre er 10 gange mere stive og hårde nu, siger Marie, da jeg spørger ind til, hvordan det sidste spændende, omvæltende – og ikke mindst kaotiske – år har været for hende.

 – Jeg bliver virkelig let stresset og føler nemt et stort pres, men det har virkelig også været spændende. For et år siden var jeg ikke engang færdig med gymnasiet og ville aldrig have regnet med at være kommet så langt her.

Selvom girl in red allerede virker til at have oplevet en del, siger fødselsattesten kun 1999, og vi snakker lidt om, hvad hun ville have sagt til sig selv, da hun kæmpede sig igennem den sidste tid i gymnasiet:

Oh, it doesn’t matter, girl, siger hun med sin perfekte amerikanske accent: Vær pisseligeglad med, at du er alene hjemme uden at lave noget, mens dine venner er ude og feste en lørdag aften. Det er pisse ligemeget. Der er ikke noget af det her, som betyder noget.

Mantraet om at man ikke skal tage ting så tungt igen er noget, som girl in red har prøvet at fortælle sig selv det seneste års tid, og det er noget, man burde fortælle flere unge mennesker, der er i gang med det vilde og afkræftende gymnasie-ræs:

– Når du er ung, så er det så svært at se igennem den situation, som du er i lige nu. Bare fordi du har det på en bestemt måde lige nu, betyder det ikke, at det vil føles sådan for evigt. Alt er midlertidigt, og selvom du har det som om, at du gerne vil dø, og du måske har følt sådan de sidste seks måneder, så skal du altså blive ved. Du skal kæmpe videre, og det er nok mest det, jeg mener med, at der i virkeligheden ikke er noget der betyder noget.

Det burde slet ikke være en ting, at man skal springe ud

Selvom vi snakker i telefon kan jeg nærmest høre hendes smil på læben, da hun fortæller mig, at drømmen er at få verdensherredømmet, og at hele verden vil blive til en World in red. Et skridt på vejen mener hun selv er, at vi skal have mindst lige så mange queer-kunstnere på banen, som der er heteroseksuelle kunstnere:

– Jeg tror, det er vigtigt, at vi får en stærkere og mere lige fordeling af begge verdener, så vi bare kan normalisere det [queer-miljøet, red.]. Det burde slet ikke være en ting, at man skal springe ud. Jeg synes det ville være virkelig fantastisk, at man let og henkastet kan sige, at man har datet en pige, hvor folk spørger ind til hvem personen er, frem for at blive overrasket over, at man er til piger. 

Det udsagn kan jeg jo ikke give hende andet end ret i, og jeg får en lille knude i maven ved tanken om, at jeg selv en gang eller to er kommet til at reagere efter det sidste eksempel, hun kom med.

– Altså rent personligt så føler jeg jo ikke, at det er noget stort overhovedet, fortsætter hun: Hvis det ikke havde været på grund af det samfund, vi lever i, så ville jeg slet ikke have vidst, at det var så stor en ting. Og det er derfor, vi bliver nødt til at skabe nogle forandringer – forhåbentlig i min levetid. Helt ærligt, så må jeg ikke dø inden, jeg vil se det!

Med et ønske om en verden, hvor den røde farve og kærligheden får lov til at trænge igennem, ville jeg ikke være så bekymret på girl in reds vegne. De forandringer, hun er så ivrig efter at opleve i hendes levetid, er hun jo selv en del af at skabe, og så er hun et lyslevende eksempel på, hvad man kan opnå med ærlighed, talent og et brændende ønske om lighed. I dag er hendes single ”i’ll die anyway” på gaden, og den kan du passende lytte til, før World In Red-turnéen lægger vejen forbi Lille VEGA til girl in reds headliner-koncert i november.

Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com