fbpx

The Black Keys – Let’s Rock

Foto: Alysse Gafkjen
Udgivelsesdato: Fredag den 28. juni 2019
Label: Easy Eye Sound/Nonesuch Records/Warner Music

The Black Keys’ tilbagevenden skuffer med niende udspil, som er duoens mest ensformige og ærgerlige udgivelse.

The Black Keys – Let’s Rock
2.5 / 5 Reviewer
Rating2.5

Dan Auerbach og Patrick Carney, som udgør rockduon The Black Keys, har de seneste fem år holdt pause fra deres fællesprojekt og har i stedet holdt sig beskæftiget med en række andre musikalske projekter. Pausen fra The Black Keys skyldes ifølge Carney, at de sagde ja til alt for mange jobs, hvilket blandt andet resulterede i alt for lidt tid til sangskrivning. Fem år er der gået siden udgivelsen af deres sidste album, Turn Blue, og duoen er nu klar med deres niende album med den meget lovende titel Let’s Rock.

Da The Black Keys blev dannet tilbage i 2001 i Akron, Ohio og allerede det efterfølgende år udgav den blues-rockede debut The Big Come Up, havde man nok ikke forventet at bandet skulle slå igennem med så stor en kraft, som det var tilfældet i 2010, hvor albummet Brothers gik rent ind hos lytterne. Ej heller havde man forventet, at bandet skulle begive sig så langt væk fra deres rå blues-rock og old school vibe, som det er tilfældet på crowdpleaseren Let’s Rock.

Albummet indeholder flere medrivende numre samt duoens sædvanlige cathy guitar riffs, som eksempelvis på åbneren ”Shine a Little Light” og det efterfølgende nummer ”Eagle Birds”. Men overordnet kan flertallet af pladens numre desværre beskrives som ”ikke noget særligt”. Numre som eksempelvis ”Lo/Hi” og ”Sit Around And Miss You” er ikke dårlige sange, men det er numre, som ikke formår at gøre indtryk eller vække noget hos lytteren, og derfor heller ikke har nogen effekt. Af den grund får man fornemmelsen af, at The Black Keys denne gang har valgt at følge en alt for ’basic’ og sikker opskrift.

Nummeret ”Get Yourself Together” læner sig en smule op af kæmpehittet ”Lonely Boy” og er samtidig pladens mest vellykkede nummer, men derudover er der desværre ingen numre som stikker ud.

Da The Black Keys slog igennem med de to fremragende albums Brothers fra 2010 og El Camino allerede året efter, beviste de, at de kan være yderst produktive og med et utrolig vellykket resultat. Jeg ville tidligere have placeret The Black Keys som blandt de bedste mainstream rockbands, men dette er ikke længere tilfældet. Man skulle tro, at den fem år lange pause havde givet rigelig med tid til eksperimentering og sangskrivning, men Let’s Rock skuffer ved netop at præsentere bandets nye alt for sikre og mainstream kurs.

Janne Nesting
jannenesting@bandsoftomorrow.com