fbpx

Ziggy Alberts: Jeg er god til at acceptere det uperfekte

Foto: Zach Sanders

I maj spillede singer-songwriteren Ziggy Alberts for et propfyldt Lille VEGA. Vi mødtes med australieren inden koncerten, og det blev blandt andet til en snak om at gøre op med perfektionismen, om at forblive uafhængig og om at tage et standpunkt for det, man tror på.

Jeg blev ret begejstret, da det blev offentliggjort, at Ziggy Alberts skulle spille i København. Men jeg indrømmer blankt, at jeg havde forventet en af de der Ideal Bar-koncerter, hvor der er 50 mennesker, hvis man er heldig. Det har jeg nu engang prøvet en del gange, når upcoming, internationale acts kommer hertil. Jeg blev derfor en lille smule overrasket, da jeg så, at det var i Lille VEGA, og endnu mere da koncerten pludselig var udsolgt. Jeg troede vitterligt ikke, at nogen kendte den surf-glade australier herhjemme, men jeg tog altså fejl. Og allerede fra første nummer var der overvældende fællessang i Lille VEGA.

– Det er en virkelig speciel oplevelse, hvor du får lov til at tage del i et fællesskab med en masse fremmede, som alle er der for den samme ting. Det er virkelig værdifuldt, siger Ziggy, da jeg mødes med ham backstage, kort tid inden koncerten, og spørger hvordan han har det med at stå på en scene.

I 2015 tog Ziggy på sin første ’tour’ i Europa. Eller det vil sige, han rejste rundt med rygsæk og guitar og spillede, hvor han kunne komme til det undervejs. Blandt andet i København, men han kan ikke huske hvor. Og man kan vist roligt sige, at der er sket noget siden dengang, hvor han spillede for måske max. 100 mennesker til en koncert. Forud for årets koncerter i Europa var Ziggy på national tour i Australien, hvor størstedelen af koncerterne blev udsolgt, og det største venue havde en kapacitet på 5.500. Der var dog også helt små koncerter ude i de mindre byer, og det er en perfekt kombination ifølge sangeren selv.

Det er to helt forskellige oplevelser. En stor koncert er lidt som at slås med en drage. Det er lidt ude af din kontrol, når du står ene mand foran 5000 skrigende mennesker. Det er udfordrende og berigende. Men at spille for et helt stille rum med 100 mennesker kan næsten være mere udfordrende, fordi det er så intimt. Lige nu behøver jeg ikke vælge mellem de to oplevelser, og det er lidt af en drøm.

Ud med perfektionismen

Ziggy har altid været kreativ, og i første omgang var det ’bare’ skriverier, han kastede sig over. Han havde blandt andet en fast klumme i et lokalt surfmagasin og prøvede også kræfter med lidt poesi. Men da han var 16, i 2011, fik han en guitar af sine forældre, og så begyndte sangskrivningen ret hurtigt. Musikken tiltrak ham, fordi den bringer så mange oplevelser, og udfordringer, med sig, og det har virkelig boostet hans personlige udvikling.

Ziggy udgav sin første EP i 2012, og siden da er det blevet til endnu en EP og tre album – en ganske imponerede diskografi, når man ikke engang har rundet 25 år endnu.

– Jeg har været ret god til at acceptere, at det, jeg ville udgive, ikke var så godt som det måske kunne blive på et tidspunkt, siger han og forklarer, at i stedet for at stræbe efter det perfekte, så vil han hellere have, at sangene kommer ud i verden: Det vigtigste er, at sangen har den rigtige ’feel’. Det lyder godt nok meget hippie-agtigt, griner han.

Ziggy kan dog godt mærke, at han har udviklet sig musikalsk, og at han også godt tør eksperimentere lidt mere. ”Da jeg startede, så var det rigtig vigtigt for mig, at mine indspilninger havde en live lyd. Jeg spillede på gaden, så når folk købte en CD dér, skulle den oplevelse være det samme, når de satte det på derhjemme,” siger han. 

– Sådan har jeg det ikke helt mere, så jeg tør godt prøve nogle andre ting af. Men jeg spiller stadig solo live, så der bliver pillet nogle lag af. Men det bedste kompliment, jeg kan få, er, at det er bedre live. Jeg lægger stor værdi i at være en ærlig performer.

En anden grund til, at den unge musiker har kunne være så produktiv, er, at han godt kan skrive, når han er på farten – hvilket han har været i store dele af de seneste seks år. I modsætning til mange andre sangskrivere, som godt kan have svært ved at komme ’in the zone’, når de er på tour, så er han ret god til at finde inspiration i kaosset: Og så er jeg nok også bare lidt skør, griner han.

Familiefirma

Ziggys musikforetagende har altid været en ’family business’, og sidste år blev det helt officielt, da han startede pladeselskabet Commonfolk Records sammen med sin far, søster og tante. Og på trods af at være blevet tilbudt deals på major labels, så er han ikke i tvivl om, at det er det rette for ham at være ’indie’.

– Jeg kan godt lide at have total kreativ frihed, men det er selvfølgelig også lidt hårdt at være så meget hands-on på hele projektet. Jeg tror som sådan ikke, at der er noget rigtigt eller forkert, det kommer an på, hvilken person man er. For mig giver det bare mere mening at køre det med min familie i stedet for at have et label som tredjepart, fortæller han.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at det betyder utrolig meget for australieren at have et godt bagland, og selvom musikken spiller en kæmpe rolle i hans liv, så det er det vigtigt at huske på, at der også er andet end det.

– Du kan have en karriere, og det er virkelig fedt at spille for alle de her mennesker, men hvis du ikke har et godt forhold til din familie og dine venner og ikke passer på dig selv og din krop og verden omkring dig, så betyder det jo ikke noget. Hvad skal du så komme hjem til?

Det er heller ingen hemmelighed, at Ziggy er ’miljøentusiast’ (på den catchy ”Laps Around the Sun” italesætter han f.eks. klimaforandringer direkte), og ham og hans team både arrangerer og tager del i bl.a. ’beach cleanups’ i Australien og rundt i verden.

– Det er vigtigt for mig, fordi jeg er i en position, hvor jeg kan tale til rigtig mange mennesker, og måske er jeg så heldig, at de rent faktisk lytter, siger Ziggy. 

Det kommer egentlig fra et ret egoistisk sted – det er virkelig nederen at surfe i et hav, der er fyldt med plastik, eller hvis du ikke kan svømme et sted, fordi vandet er forurenet. Men et stabilt og velfungerende hav er jo også en nødvendighed for, at vi mennesker overhovedet kan leve. Hvis jeg kan have bare en lille del i at åbne folks øjne omkring det her, så er det det mindste, jeg kan gøre. Og jeg synes egentlig, at alle bør gøre deres del, ikke bare for miljøet, men for hvilken som helst sag, der betyder noget for dig, bringer dit pis i kog, får dig til at stå op om morgenen. Lige meget hvor stor eller lille den er.