fbpx

Tirzah – Roskilde Festival 2019

Foto: Clare Shilland
Scene: Gloria
Tidspunkt: Torsdag den 4. juli kl 20.00

Koncerten med den hypede englænder var en fjern og rodet fornemmelse, hvor det mest af alt føltes som om, man var på besøg i hendes øvelokale.

Tirzah – Roskilde Festival 2019
1.5 / 5 Anmeldelse

Tirzah var en af de opdagelser, jeg havde gjort mig forinden festivalen, som jeg havde glædet mig allermest til at se. Mine forvetninger til koncerten blev dog langt fra indfriet. Det første problem, jeg mødte, var, at dørene til koncerten først åbnede på slaget otte, hvor koncerten skulle gå igang. Koncerten gik da også igang klokken 20.00, men problemet var, at publikum stadig var på vej ind i Gloria, og der var derfor mange, som gik glip af første nummer.

Det største problem var dog Tirzahs sjuskede og dovne tilgang til det hele. At hun havde iført sig, hvad der lignede nattøj var som sådan ikke et problem i sig selv, men det blev nærmest tragisk, da hun samtidig opførte sig som om, hun lige var stået ud af sengen og trådt ind i sit øvelokale. Der var vitterligt ingen kontakt til publikum, og ikke på ét eneste tidspunkt fik hun øjenkontakt med de håbefulde festivalgængere, som på trods af situationen overraskende nok virkede yderst taknemmelige. At sige at hun tog imod publikum med åbne arme ville være en overdrivelse af dimensioner. Hun havde indbegrebet af et lukke kropsprog, og under hele koncerten var hendes arme placeret omme bag ryggen – altså med undtagelse af de tidspunkter, hvor hun impulsivt vendte sig om og dovent spillede lidt tilfældigt på et sæt bongotrommer.

Ved nummeret “Holding On”, som er et af mine personlige favoritter, blev der dog plads til et lille træk på smilebåndet, da det gik op for hende, hvor begejstrede det taknemmelige publikum var. Det var så nok også den eneste gang, man så englænderen smile. Også nummeret “Gladly” blev taget godt imod fra publikum, der dog nærmest overdøvede artisten med deres sing-along, hvilket jo nok bundede i, at hendes vokal var utrolig lav. Det samme gjorde sig gældende, da de to musikere, der gemte sig bag en DJ-pult på scenen, sang med på kor og fuldstænding tog al fokus væk fra den i forvejen anonyme sangerinde.

Alt i alt var det en virkelig akavet koncert med en artist, som på ingen måde virkede engageret. Det var selv sagt rigtig ærgerligt, da hendes musik faktisk er super fed på indspilningerne.

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com