05 jul GRETA udgiver tredjesinglen “Spin” forud for sin kommende debut-EP
Foto: Dennis Morton
Den spirrende sangerindes seneste single er indspillet i flere forskellige studier i både Danmark og Tyskland, og der er da også sneget sig en smule tysk med ind – hvilket kun gør hele tracket bedre.
Vi har lige siden debutsinglen “Bad Lovers” været ret begejstrede over den tyskfødte sangerinde GRETAs electropop produktioner. Med de 80’er-inspirerede synthflader og den luftig vokal er det også nemt at blive helt fortabt i den nu Københavnbaserede sangerindes lydunivers.
Da vi så GRETA på SPOT Festival i foråret, var et af højdepunkterne fra den (forresten fantastiske) koncert, da hun leverede et “forunderligt ‘spoken word’ C-stykke på tysk, som fik publikum helt op at ringe”. Det finder vi også en smule af på dagens single “Spin”, og selvom det ikke er sangerinden selv denne gang, fungere det mindst lige så godt.
Singlen handler om behovet for at stoppe om og tage en dyb indånding i en tumult tid. Selv beskriver GRETA:
»Da jeg begyndte på den første skitse til, hvad der senere blev til “Spin”, var jeg stadig i mit gamle band Who is Louis, og jeg kunne tydeligt mærke at jeg min udvikling tog mig et nyt sted hen musikalsk. Jeg havde et stærkt behov for at stoppe op og redefinere mig selv. ‘Spin’ er en beskrivelse af den følelse.«
Der er også en lovende tid i vente for GRETA, der foruden en kommende debut-EP har flere koncerter i kalenderen. Vi glæder os i hvert fald til at høre mere fra GRETA, men ind til da kan du høre det seneste track “Spin” her: