fbpx

Aldous Harding – Roskilde Festival 2019

Foto: PR
Scene: Avalon
Tidspunkt: Fredag den 5. juli kl 15.00

Koncerten med den New Zealandske singer/songwriter var en søvnig omgang, hvor artisten gjorde, hvad hun skulle – men ikke mere til.

Aldous Harding – Roskilde Festival 2019
2.5 / 5 Anmeldelse

Min første indskydelse var, at Aldous Hardings indiefolk ville passe perfekt til det smukke sommervejr, vi i dag har fået – men det gode vejr kunne desværre ikke helt løfte koncerten op til det rette niveau.

En stor del af koncerten tilbragte singer/songwriteren på en stol med sin akustiske guitar, og hun var ikke den eneste, som var siddende under koncerten. Både trommerslager (okay, den er godtaget), pianist og guitarist sad ned og spillede hele koncerten igennem, og det gjorde ikke ligefrem noget godt for energiniveauet. Selvom musikken jo ikke i sig selv lægger op til det helt store sceneshow, kunne jeg dog alligevel godt have ønsket, at der var blevet lagt en smule mere entusiame i koncerten, end der blev gjort. Når det så er sagt, gjorde Harding jo i bund og grund det, hun skulle – men så heller ikke mere. Et af de eneste tidspunkter, hun flyttede sig fra midten af scenen, var da hun spillede firehændigt klaver sammen med pianisten – hvilket i øvrigt var et smukt øjeblik, som blev hjulpet godt på vej af det trompetspil, trommeslageren bidrog med.

Jeg havde glædet mig super meget til at høre hendes track “The Barrel” live, men heller ikke her levede hun op til mine forventninger. Jeg havde sådan håbet på, at hun ville tage det nærmest humoristiske udtryk, som hun besidder i musikvideoen til “The Barrel”, med sig på scenen, men der blev jeg desværre skuffet.

At solen skinnede gjorde mange gode ting for oplevelsen, men samtidig betød det også, at det mest af alt blev en hygge-koncert, hvor folk lavede alt muligt andet, end at fokusere på musikken. Der blev snakket på livet løs, solet og nogle fik endda taget sig en lille lur i solens stråler. Selvom jeg flere gange tog mig selv i at gabe, er der ingen tvivl om, at den New Zealandske sangerinde er super dygtig, og at musikken i sig selv er yderst behagelig at lytte til, men den manglende entusiame gjorde, at hun desværre ikke rigtig nåede i mål med det, musikken ellers fortjente.