fbpx

Collider – Roskilde Festival 2019

Foto: Irene Martinez Luna
Scene: Rising
Tidspunkt: Tirsdag den 2. juli kl. 21.30

Collider viste kæmpe potentiale og manglede kun det sidste scenevanthed for at høste topkarakter.

Collider – Roskilde Festival 2019
4.5 / 5 Anmeldelse

Collider lyder som ingen anden. Sådan præsenterede konferencieren det på Rising, og jeg vil give hende helt ret. Det er nemlig svært at blive enig med sig selv om, hvilken genre man skal beskrive den danske kvartet med, men det er heller ikke meningen, at man skal det. Det eneste vigtige er, at de fik rusket godt og grundigt op i Risingscenen tirsdag aften. 

Der var mødt mange op for at se bandet spille, som består af Troels Damgaard-Christensen, Mikkel Trøjborg Fink, Marie Nyhus Janssen og Johan Polder. På scenen havde de en klassisk rockopsætning med sanger, trommer, bas og guitar, mens Marie skiftevis sang og spillede tværfløjte, saxofon og melodika. Det at bandet benyttede sig af to frontmænd fungerede enormt godt, og Maries forskellige blæseinstrumenter gav en god kontrast til det skramlede lydbillede. 

Collider lagde ud med deres debutalbums første sang, “Daisy”, som med det samme sparkede festen i gang.  “Er I klar til at rocke?” råbte forsangeren retorisk, inden bandet satte andet nummer i gang, og fortsatte i deres smadderrockede stil.

Som koncerten skred frem, blev både bandet og publikum mere og mere energiske, godt hjulpet på vej af de mange genre-, tempo- og taktartsskift, som Collider benyttede sig af. Sammen ramte bandet hinanden til perfektion, og det var en fornøjelse at være vidne til de mange musikalske krumspring. Publikum viste også stor begejstring, og jeg tror, at de ville have kunnet lytte til Collider spille i flere timer uden at kede sig. 

Der er ikke meget at sætte en finger på ved koncerten, men en ting er der dog. Flere gange virkede de to frontmænd en smule ubeslutsomme om, hvem der skulle tage ordet og snakke til publikum, og generelt kunne bandet godt bruge en smule mere scenevanthed for at bære deres ambitiøse sange helt ud over scenekanten. 

Derudover væltede der undervejs en tromme, forsangeren glemte i en overgang at skifte guitar, og mikrofonerne feedede en del gange. Det er småting, som kun giver små krusninger i vandet i forhold til den tekniske overlegenhed og flotte musikalske udførelse, som Collider viste tirsdag aften. Bandet har et kæmpe potentiale og med den sidste scenevanthed, skal de nok nå dertil.  

Ditte Nebeling
dittenebeling@bandsoftomorrow.com