fbpx

Lil Halima – Roskilde Festival 2019

Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Countdown
Tidspunkt: Søndag den 30. juni kl 21.00

Normanden leverede overordnet set en fortryllende koncert, men hendes generthed gjorde, at hun desværre aldrig rigtig nåede helt ud over scenekanten.

Lil Halima – Roskilde Festival 2019
3 / 5 Anmeldelse

Det var med høje forventninger, at jeg gik mod Countdown-scenen søndag aften. Lil Halima var et af de navne, vi i tidernes morgen gættede på, ville blive tilføjet til programmet, og det var derfor en koncert, jeg havde glædet mig ekstra meget til.

Ind på scenen trådte den unge, ydmyge og smilende artist, som dog på trods af sin generte attitude alligevel havde iført sig et ret modigt og vildt outfit bestående at nogle udefinerbare bukser, som i den grad fangende éns opmærksomhed. Lil Halima lagde ud med et af sine nyere tracks “Take Me To Your Planet”, og allerede fra første tone, fik hun gang i det danseglade publikum.

Ved nummeret “Would U”, som i øvrigt også er hendes mest afspillede på Spotify, blev det for alvor tydeligt, hvilken dygtig artist hun er. Nummeret minder ikke om noget andet, jeg tidligere har hørt og hendes drømmende vokal var slet ikke til at stå for.

Én ting, som var gennemgående hele koncerten igennem, var dog, at hendes vokal flere gange druknede i den ofte meget voldsomme bas, hvilket nok også spillede sammen med, at hun i det heletaget mumler en smule, når hun synger, og at publikum var glade for at sniksnakke.

Da vi nåede cirka midtvejs i koncerten, fik man glæden af, at høre en coverversion af Drake og Rihannas “Too Good”, og det var faktisk først her, at hun for alvor fik det snakkende publikum, hvor jeg stod, med. Derudover var scenenshowet ikke rigtig noget at råbe hurra for, og på trods af at hun flere gange i løbet af koncerten kom med lange beskrivelser af sine sange, kunne kontakten til publikum godt have været bedre. Jo længere koncerten skred frem, jo mere modtagelige blev publikum for hendes musik, og efter afslutningsnummeret “Train” blev der da også råbt “ekstra nummer, ekstra nummer!” fra det begejstrede publikum. De måtte desværre tage til takke med dét, nordmanden allerede havde givet os (der er generelt ikke ekstranumre til koncerterne i opvarmningsdagene).

Alt i alt var det overordnet set en god oplevelse, men jeg manglede lidt dét overraskelsesmoment, jeg havde håbet på, hvilket gjorde, at jeg desværre ikke helt fik indfriet mine forventninger til den ellers dygtige og talentfulde artist.

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com