30 jun ZAAR – Roskilde Festival 2019

Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Rising
Dato: Søndag den 30. juni kl. 17.00 

En tydeligt berørt ZAAR inviterede sine tilskuere på Rising ind i sit innovative og eksperimenterende popunivers. Hun var allerbedst med koret i ryggen og kroppen åbnet mod lytterne.

Normalt præsenterer danske Sara Flindt, aka ZAAR, sin musik live i et trio-setup med selskab af Bjarke Amdrup og Jonathan Ludvigsen (bl.a. Athletic Progression og Erika de Casier). De to var også med til karrierens foreløbigt nok vigtigste koncert på Roskildes Rising-scene, men i dagens anledning havde Flindt også inviteret hele fem korpiger med. Det var også de fem korpiger, der sammen med Amdrup og Ludvigsen åbnede den elektroniske, eksperimenterende affære med flerstemmige harmonier. Ind trådte Sara Flindt og lagde sin smukke vokal blidt hen over pigernes stemmer for først at lade den blende ind og lidt efter lidt at lade den overtage lydbilledet. Det fungerede virkelig godt. 

Vi så hurtigt, at ZAAR var oplagt og tydeligt sindssygt hypet over koncerten, og hun hoppede rundt og svingede med håret alle 45 minutter igennem – aldrig på bekostning af vokalen. 

Engagementet var også vigtigt, for når man spiller så eksperimenterende musik, som ZAAR, så har man en lidt større kamp foran sig på en festival som Roskilde, hvor færre kender musikken, og flere skal lægge kræfter i at følge de skæve drejninger, lyduniverset tager.

Jeg synes selv, at Flindt gjorde sit for at involvere publikum, men flere steder i koncerten druknede musikken dog i småsnak – i hvert fald hvor jeg stod lidt længere bagud. Det var selvsagt ærgerligt – allermest for de gutter, der havde muligheden for at møde noget virkelig spændende musik, men missede den, fordi de lige skulle vende, hvilket telt en eller anden pige havde sovet i.

Nogle få gange fik Flindt vendt sig med ryggen til publikum for at anerkende det store arbejde, koret gjorde, og det var en gestus, jeg udmærket forstår, men som desværre de få sekunder, det varede, også lidt blev på bekostning af intimiteten med os. Der fungerede det bedre med koret i ryggen og øjnene på lytterne.

Derudover har jeg ikke en finger at sætte på ZAARs koncert, som var en lektion i Björk’sk vokalpræstationer og nærmest Oh Land-agtig pop (fra Fauna-perioden) pakket ind i et utroligt detaljerigt, originalt og gennemarbejdet, elektronisk univers. 

Flere gange brugte ZAAR stemmeforvrængning, så hendes vokal blev et integreret instrument på lige fod med synthesizerne, og andre gange foldede hun sig helt ud, åbnede op og omfavnede os med en kuldegysningsfremkaldende kraft. Koncerten var varieret og dynamisk med både helt skrøbelige og fine sekvenser, et midterstykke uden kor og med mere hårdtslående electronica, og til allersidst den evigt smukke 2018-single “Foolish Ways”, som hun og koret rundede koncerten af med. En koncert de i den grad kan være stolte af.

OPDATERING: Der stod i en tidligere version af denne anmeldelse, at ZAAR lukkede af med nummeret “For A While”. Det var selvfølgelig “Foolish Ways”.