21 jun Refused – Copenhell 2019
Foto: Majbritt Press
Scene: Hades
Dato: Torsdag den 20. juni 2019 kl. 17.45
Refused spillede med en massiv energi, der dog ikke blev sendt retur af publikum på nær under de sidste sange. Man fik dog snerten af den originale genialitet, som punkbandet udviste med et set fyldt med sange fra deres 31-årige punk magnum opus, der viste, at bandet har eksisteret på et helt andet niveau, end mange bands får vist over hele karrierer.
[rwp_box id=”0″]Året er 1998, og en kvartet af svenske DIY-punkere udgiver et af de mest indflydelsesrige album i punkens og hardcore-scenens historie. Albummet hedder The Shape of Punk to Come: A Chimerical Bombination in 12 Bursts, og på trods af at albummet er blevet et anerkendt mesterværk inden for alt rytmisk musik, så havde albummet rådne salgstal. Det førte til, at Refused røg i totterne på hinanden og måtte gå fra hinanden kun et år efter albummets udgivelse.
Alligevel opnåede albummet kultstatus, og Refused nåede en nærmest mytologisk størrelse, da deres musik blev ved med at inspirere bands efter deres opløsning. 31 år efter udgivelsen af et af punkmusikkens vigtigste album har Refused, som så mange andre bands, fundet sammen igen, og de udgav endda et nyt album i 2015 med den mindre idérige titel Freedom.
Da Refused spillede deres sange fra The Shape of Punk to Come, mødte man en type musik, der kunne være blevet transporteret til jorden fra det ydre rum. Der var en vanvittig energi bygget ind i sangene, hvor skæve taktarter og pludselige rytmeskift konstant sørgede for, at den rasende musik, der lød fra Hades-scenen, var konstant uforudseelig.
Koncerten var vanvittig intens under de urørlige sange fra The Shape of Punk to Come, hvor Refused spillede, som om de var en flok frådende ulve klar til at fortære publikummet. Det skyldtes blandt andet det politiske manifest, der ligger bag musikken, som Refused skrev dengang. Punk var blevet forudseeligt, og for at den skulle yde modstand og blive farlig igen, måtte punkmusikken tage fra en masse genrer, der lå uden for mainstream, og inkorporere det i musikken for igen at kunne provokere.
Under deres koncert på Hades blev vi derfor kastet rundt i højenergiske genrerudskejelser til free jazz, drum ’n’ bass og hård elektronisk musik. Det var vanvittigt at høre den slags grænsebrydende musik blive spillet lige foran én. Musikken fra deres nyeste udgivelse var tilgengæld uinspireret. Det var til tider direkte frustrerende, at man gik fra at blive overrumplet af perfekte post-hardcore-kanoner, til at man blev dasket oveni hovedet med ligegyldige sange. Nerven kunne pludselig forsvinde, som hvis bandet stod og trykkede på en tænd/sluk knap.
Man kan ikke ligefrem påstå, at “Refused is fucking dead”. Men Refused er til gengæld også langt fra det samme nytænkende band, som de var engang.
Alle billeder: Majbritt Press
