03 jun Min første gang på Heartland Festival

Foto: Maja Kongegaard Bramm

Pønser du på en dag selv at besøge den fynske festival, eller er du bare nysgerrig på, hvilken oplevelse andre mennesker kan have med en festival som Heartland, så deler vores anmeldere fra årets festival ud af deres erfaringer som førstegangsgængere på Heartland.

Selvom det er fjerde år, at Heartland Festival løber af stablen ved Egeskov Slot på Fyn, og selvom vi siden 2016 har dækket diverse musikannonceringer, så var det faktisk første år, at vi selv havde fornøjelsen af at deltage festivalen. Det var første gang for alle vores udsendte, så det var alle indtryk, der blevet målt og vejet, i hvad der endte som et rigtig godt første møde.

Mens du kan nørde musikanmeldelser fra festivalen her, så kan du i det nedenstående få indtryk af lidt mere af de forskellige, kulturinstanser, festivalen omfavner, som rækker langt ud over musikken. Her er vores første gang med musikken, med maden, men talks og med den generelle atmosfære. Her er vores første gang på Heartland:

Min første gang med… musik på Heartland Festival

»Min første gang med Heartlands musikprogram var en rigtig god og varieret oplevelse. Det var som om, at de tre scener udgjorde hver deres segment og målgruppe, og hvor man på den lille Prxjects-scene kunne finde nye, upcoming, danske navne som Selma Judith og Fraads, præsenterede Highland-scenen i højere grad mellemstore udenlandske sangskrivere som Lewis Capaldi og Connan Mockasin. Greenfield-scenen midt på festivalen udgjorde derimod festivalens største scene, og her optrådte store kunstnere som Solange, The Raconteurs og derudover braget af en afslutningskoncert med Die Antwoord. Når jeg har set anmeldelser igennem fra festivalen, har jeg særligt lagt mærke til, at netop Die Antwoord har vakt røre. Den er af flere blevet kritiseret for ikke at være et ”Heartland-navn”, og at være malplaceret blandt alle de bands med ”god smag”. Jeg synes dog netop, at det er ved et navn som dette, at Heartland markerer sig som en festival, der tør tage chancer og udfordre i deres musikprogram. Det er også her, hvor fordommene om Heartland som en festival udelukkende for de stilede og højkulturelle falder til jorden, og det var enormt befriende. For Heartland er nemlig så meget mere end det, og det var meget tydeligt for min første gang på Heartland.«

– Ditte Nebeling Jensen

Min første gang med… talks på Heartland Festival

»Da jeg først så, at Heartland Festival havde hentet Judith Butler, en af verdens førende kønsforskere, ind til en snak om fremtidens kønsdebat, var det helt klart et must-see. Generelt var der også et meget større fokus og interesse i debatter og talks på Heartland end nogen anden musikfestival, jeg har været på, og Lotte Folke Kaarsholm udtrykte det nok bedst, da hun som moderator før Judith Butler-talken gik i gang sagde: »Det er virkelig fedt at være på en festival, hvor den største rockstjerne er Judith Butler.«
Generelt var Heartland også ret gode til at holde fingeren på pulsen med, hvilke talks der er relevante netop nu: En anden meget afventet talk blev afholdt samme dag som Butler, hvor “Leaving Neverland”-instruktøren Dan Reed kom for at snakke om, hvorvidt vi stadig kan danse til Michael Jackson (oven på den nylige belysning af hans tidligere skandaler). Hvis Judith Butler var højdepunktet af talks på Heartland, så var snakken med Dan Reed til gengæld nok den største skuffelse. Idéen var god, men udførelsen gjorde hele affæren meget u-målrettet, og der kom ikke andet end personlige erfaringer med Jacksons musik, uden nogensinde at komme i kødet på hverken dokumentaren eller effekten af den.
Uanset om de var vellykket eller ej, må det dog nævnes at talks på Heartland Festival til tider var lige så store som koncerterne med fyldte telte og livestreaming på storskærme uden foran. Det var ikke sjældent at se festivalgængere nyde deres frokost på græsset, mens de fulgte med i den talk, der nu engang var i gang indenfor.«

– Charlie Jagd

Min første gang med… mad på Heartland Festival

»Inden turen gik til det smukke Egeskov Slot på Sydfyn, var jeg overbevist om, at madpriserne ville være tårnhøje, ligesom det oftest er med festivaler. Det var heller ikke, fordi jeg blev overrasket over, at et måltid lå i prislejet 75-120 kr, og jeg kunne glæde mig over det meget store udvalg af kulinariske oplevelser, der så også var. Der går ikke mere end 10 minutter på festivalpladsen, før min mund er godt fyldt op med en saftig Gasolin Burger, som i den grad gør regnvejret mere opløftende. Efter at have bevæget mig en tur rundt på pladsen, er det dog tydeligt at Heartland Festival ikke kun kan tilbyde fedtede burgere. For det første er økologiske og lokale råvarer i hovedsædet, og skilte med vegansk, laktosefrit, glutenfrit og andre specielle behov er ganske godt repræsenteret. Når en festival både kan have en Michelin-restaurant og burgerstande til at serverer mad, så kan man vist heller ikke favne bredere. Det er klart, at Heartlands profil hælder mod feinschmakeren og dem, som gerne vil nyde sushi, lokale bryggerier med øl og cider og summerbird til kaffen i deres mudrede gummistøvler. Jeg må også sige, at mit studiebudget blev pænt overskredet på de tre festivaldage, men jeg fik da en masse fede madoplevelser ud af det, som blandt andet talte en lækker stenovns svampe-pizza, havregrød med karamelsovs, æbler og ristede mandler, sort-sesam is og en vaffel med røget skinke og trøffelcreme. Det er altså ikke min vante kost på festivaler, og hvis jeg næste år skal forbi Heartland Festival, må jeg i den grad sætte nogle flere penge af i madbudgettet.«

– Ida Hummelgaard

Min første gang med… atmosfæren på Heartland Festival

»Indrømmet – jeg havde fra start af nok sat mig fast på, at Heartland Festival ville være meget fancy og højkulturelt, og ikke et sted, hvor jeg personligt som festivalsgæst ville føle mig hjemme. Og når man går rundt iblandt kunstinstallationer, muslingeboder og slotshaver, så er der måske også noget om snakken. Men Heartland Festival viste mig, at man sagtens kan være fancy og have det pissefedt samtidig. Et eksempel var den store penis-lignende svane, skabt af kunstneren David Shrigley, der fik lov til at fryde Egeskov Slots udseende – her demonstrerede Heartland nemlig, at man som festival godt kan være både artsy og fancy, men bestemt også turde tage lidt pis på det hele og grine af sig selv samtidig. I det hele taget, så synes jeg, at de kulturelle og mere intellektuelle elementer ved festivalen blev godt opvejet med den frie og hæmningsløse fornemmelse, som de fleste danske festivaler (heldigvis) stadig har over sig. For størstedelen af kunstværkerne, man fandt omkring på festivalpladsen, var ikke bare “pyntekunst”, men havde en mere praktisk funktion. For eksempel var området nede ved Prxjects Stage et utroligt innovativt og hyggeligt sted, der var perfekt til at sætte sig med en øl og kigge udover slotssøen, mens du sad blandt lyskæder og mærkelige bænke- og bord-installationer. Alt i alt vat Heartland en meget mere velbalanceret oplevelse, hvor der både var plads til en god omgang festivalspas og stimulering af mit (måske lidt småstædige) intellekt. Og så tror jeg virkelig, at Heartland, for første gang, siden den blev startet i 2016, havde godt af at opleve lidt regn, så rosévins-Instagram-billederne fik lov til at blive udfordret lidt.«

– Johanne Nedergaard Jensen.