06 jun Masego – Northside Festival 2019

Foto: Lydlös
Scene: Red Stage
Tidspunkt: Torsdag den 6. juni kl. 19.00

Det amerikanske multitalent leverede et solidt show, som dog også virkede en smule på rutinen.

[rwp_box id=”0″]

Masego har på mange måder opfundet sin egen genre, som han selv beskriver som Trap-House-Jazz. Den amerikanske rapper, sanger og saxofonist startede sin musikkarriere gennem youtube og soundcloud og blev opdaget af produceren Medasin, der var meget inde over Masegos første udgivelse The Pink Polo EP. Selvom den blot 25-årige multiinstrumentalist kun har omkring fire år på bagen, er det tydeligt at mærke hans enorme live-erfaring. Masego er en af de kunstnere, der er født til at stå på en scene – en sand entertainer.

Han går da også på med det uden tvivl største hit i bagkataloget, “Tadow”. Nummeret med FKJ har efterhånden opnået over 135 millioner streams på youtube, og det kunne også mærkes blandt publikum, der sang med fra første linje.

En ret modig start fra det unge talent, der jo så måtte sørge for at luften ikke fes ud af ballon alt for hurtigt. Netop det formår han og det velspillede band faktisk utrolig godt. Masego aktiverede hurtigt publikum med korsvar, og de forventningsfulde festivalgæster købte præmissen med det samme. Frontmanden charmerende endnu mere på de følgende “Queen Tings”, “Sego Hotline” og “I Had A Vision”, hvor underholdningen peakede med salsadans, kastende pengesedler og Masego der rullede rundt på scenegulvet.

Selvom der var meget fokus udadtil fra Masego, fik vi da også set lidt af hans talent på instrumenterne. To saxofonsoloer, et blæser-riff-off med keyboardspilleren og en synthesizer solo. Sidstnævnte i hans berømte remix af Justin Timberlakes “Señorita” som Masego så smukt har omdøbt til “Send Yo’ Rita!”. En sang der kun eksisterer på Youtube og i den grad bevidnede publikum som en hård fanskare. Stemning kunne heller ikke have været bedre gennem hele koncerten, som afsluttes med de to hits fra første EP “Girls That Dance” og “Sunday Vibes”.

Selvom publikum så ud til at være ret tilfredse, tog underholdningen en smule overhånd, og de nemme tricks med korsvar mellem publikum virkede som en meget integreret del af showet. Det er der nødvendigvis heller ikke noget galt i, men showet blev som endnu en god koncert, hvor Masego leverede det han skulle – men heller ikke mere. Man savnede da også hans berømte loop med saxofonen eller sin vokal. Noget som havde virket meget oplagt selv med band. De fem mand var desuden enormt tjekkede og energiske, hvilket gjorde det svage backingtrack ret malplaceret.

Dog må jeg sige at Masego i den grad formår at skabe en feststemning, og selvom showet ikke var helt uden mangler, så er der helt sikkert ikke en koncertgænger, der er gået skuffet derfra.