30 jun Hjalte Ross – Roskilde Festival 2019

Foto: PR
Scene: Rising
Tidspunkt: Søndag den 30. juni kl. 14.00

Hjalte Ross gav en velspillet koncert, som desværre ikke nåede helt ud over Rising-scenekanten og ud på festivalpladsen.

[rwp_box id=”0″]

Hjalte Ross åbnede dette års musikprogram på Roskilde Festival under bragende sol, hvor fremmødet faktisk var ret flot til trods for den lidt tidlige koncertstart. 

Hjalte Ross havde taget et fuldt band med og et stort setup bestående af 3 guitarer, to keyboards, et trommesæt og en bas. Scenen var pyntet med røde blomster, som flere af musikerne også havde i håret. Alt i alt gav det et sødt og landligt udtryk, som viste sig at passe godt til Hjalte Ross og hans bands bløde, folkede musik.

Koncerten startede blidt ud med folksangen “All Week Long”, som lagde stilen for resten af koncerten. Hjalte Ross fremførte smukt sine sange med sin dybe, folkede røst, mens bandet bakkede godt op om ham. At musikken fik lov at være orkestreret så flot på scenen, var især noget der kom til udtryk, da strygekvartetten Who Killed Bambi tilsluttede sig Hjalte Ross og hans band. Dette var blevet lovet på forhånd, og publikum kvitterede med jubel og tilråb, da kvartetten gik på scenen. Derudover kunne man gennem koncerten se den ene af keyboardspillerne skifte intrument til både guitar med kniv som slide og althorn, hvilket gav en ekstra dybde til musikken. 

Hjalte Ross gjorde sit indtog på den danske musikscene med debutalbummet Embody sidste år, og er siden af flere blevet beskrevet som at være inspireret af for eksempel den britiske sangskriver Nick Drake. At dømme ud fra den store orkesterbesætning og de legende instrumentalstykker, er bands som Foals og Fleet Foxes dog også inspirationskilder for den unge sangskriver. 

Selvom bandet med Hjalte Ross i spidsen leverede sangene stort set fejlfrit, var det som om, det var svært helt at samle sig om koncerten i den bagende varme, hvor teltpladsernes høje anlæg fik overtaget, lige så snart der var den mindste pause i musikken. 

Derudover blev koncerten en smule ensformig i længden. Selvom det eksempelvis var en fed effekt at lade outroen på sange som f.eks. slutnummeret “Come By” vare længe og lade bandet få mere plads, blev det en smule for meget i længden. Energiniveauet var derudover stort set det samme gennem hele koncerten, dog med undtagelse af indtrædelsen af Who Killed Bambi, som var et fint tiltag til setuppet.