fbpx

Barselona bygger videre på deres visuelle univers med ny musikvideo til “Ildebrand”

Stillbillede fra musikvideoen // Ophav Film

Så er det ambitiøse makkerpar klar med endnu en stemningsfuld musikvideo.

Den unge duo Barselona er efterhånden ved at få opbygget et sammenhængende visuelt univers, som de arbejder sig igennem musikvideoerne til deres dobbelt-debutalbum fra marts.

Videoerne foregår i en verden af sammenhold og tætte venskaber, der med en collageagtig sammenklipning næsten bliver til et mood-board af drengegruppers dynamik og samspil. Den nye musikvideo til “Ildebrand” (fra Legebørn) bygger videre på samme æstetiske opbygning, men her er fokusset lagt på et mere specifikt samplingspunkt: fodbold. Rasmus Petersen fra Ophav Film, der har produceret videoen, udtaler følgende:

– I forbindelse med sangen “Ildebrand” fandt vi ret hurtigt ud af, at vi godt kunne tænke os, at arbejde med et lidt mere simpelt formmæssigt udtryk, som fokuserede på et konkret emne, der samtidig rummede nogle af de tematikker, som vi introducerede i vores forrige musikvideo “Forfør Mig”. Sangens mere rockede udtryk og tempo gav os samtidig mulighed for, at lege det visuelle udtryk og arbejde mere koncentreret med et specifikt univers, som udforsker store dele af det fodboldorienterede miljø og den fælleskabsfølelse, som kendetegner den kultur.

Duoen spiller henover sommeren på flere af landets festival med blandt andet Roskilde Festival og Smukfest på programmet, og til efteråret tager de også på en omfattende efterårstour. Hvis du slet ikke kan vente så længe, så kan du trøste dig med den nye musikvideo her:

Tags: