fbpx

Roskilde Festival-booker Peter Hvalkof: »Selvom man på Roskilde Festival i årtier har præsenteret musik fra meget af verden, så er der rigtig mange steder, vi ikke har været endnu.«

Foto: Peter Troest

Den lidt mere eksotiske del af Roskilde Festivals musikprogram som breder hele verdenskortet ud, står booker Peter Hvalkof for. Vi har taget en snak med ham om hans tid i bookinggruppen, om hvordan han finder frem til de mere skjulte og mangfoldige musikjuveler rundt omkring på kloden, og ikke mindst om nogle af de artister, du ikke må misse i år.

Nu er opløbet for alvor startet til årets Roskilde Festival, og abstinenserne vokser efter otte forhåbentlig solrige dage i selskab med venner og god musik. Udover de store navne på plakaten, som i år blandt andet tæller The Cure, Wu-Tang Clan, Cardi B, Robyn og Vampire Weekend, er Roskilde også kendt for at præsentere en bred skare af genrer og kunstnere fra andre dele af verden, som giver publikum mulighed for at opdage en masse ny musik, de måske ellers ikke var stødt på. Derfor har vi taget en snak med Peter Hvalkof fra Roskilde Festivals bookinggruppe om nogle af de artister, som ikke nødvendigvis kan findes på de vestlige hitlister.

Der er ingen tvivl om, at man med over 20 år i bagagen hos Roskilde Festivals bookinggruppe har en del historier at fortælle, og selvom Peter Hvalkof ikke selv var med i start 70’erne, falder vores snak hurtigt helt tilbage til festivalens tilblivelse. Musik fra den store verden har nemlig været på Roskilde Festivals program fra begyndelsen, og Hvalkof fortæller blandt andet om acts som en gruppe chilenske flygtninge i 1974 og den indiske sitar-spiller Ravi Shankar året efter. Selvom der er en tilbøjelighed til at kategorisere den type musik inden for genren ‘verdensmusik’, var det ikke nogen ramme, Hvalkof blev introduceret til, da han første gang skulle booke til en scene, der hed Ballroom. 

– Da jeg i sin tid blev hevet ind til musikgruppen, i midten af 90’erne, blev ordet “verdensmusik” på ingen måde brugt. Jeg blev hyret ind til at lave en scene for glad musik, der appellerede til dans, men som ikke skulle være det musik, der var på de andre scener. 

Hvalkof har ofte skulle forsøge at sætte ord på den musik, han er med til at finde til både Roskilde Festival og spillestedet Alice Cph, hvor han også er booker. Men hvad kan man egentlig betegne som ‘verdensmusik’, og er det én genre eller snarere bare en klassificering af noget, som indeholder mange forskellige genrer?

– Hvordan jeg skal beskrive det, jeg prøver at finde, har jeg jo tænkt over i årtier faktisk, og jeg landede på et tidligt tidspunkt på en formulering, som tog udgangspunkt i det arbejdsfelt, som det engelske folkemusik-magasin ‘fRoots’ har. De kalder det ‘local music from out there’. Det er jo både traditionel musik, fusionsmusik og avantgarde musik, men som er funderet i alt det, der ikke har afsæt i den vestlige kulturkreds. 

Hvalkof stiller sig dog kritisk over for de alt for tydelige optrukne geografiske grænselinjer, der ofte forekommer, og fortæller, at hans arbejde, ligesom resten af bookinggruppens, i højere grad handler om at have fingeren på pulsen, og være nysgerrig og opsøgende. Roskilde Festival skal være dem, der sætter dagsordenen. 

– Vi forsøger altid at finde nye og spændende ting og går efter, at de artister, som vi booker, virkelig skal kunne fungere live, og ikke kun bookes på grund af udgivelser. I mit felt forsøger jeg også at komme rundt på kloden. Selvom man på Roskilde Festival i årtier har præsenteret musik fra meget af verden, så er der rigtig mange steder, vi ikke har været endnu. Der er mange genrer, dels traditionelle, men i høj grad også nye genrer, der opstår på skuldrene af det traditionelle, som vi endnu ikke har præsenteret, og det vil vi selvfølgelig rigtig gerne.

Det er klart, at Peter Hvalkofs job kræver en del rejseture, og han fortæller da også, at han bare få dage efter vores snak skal en uge til Korea for at tjekke ny musik ud. Men siden årtusindeskiftet har dominansen af det digitale musikmarked været stigende, og derfor går der også en del tid af Hvalkofs arbejdsdag med at lytte og se live-optagelser gennem diverse online-platforme. Den analoge tilgang er dog essentiel for Hvalkofs bookinger, og efter så mange år på pinden har han da også opbygget stærke netværk rundt omkring på kloden. 

– Når jeg blandt andet booker Jorge Ben Jor, som skal spille Orange Scene torsdag den 4. juli, så er det ikke, fordi jeg har set ham selv, men jeg har virkelig tjekket i mit brasilianske netværk af spillestedsledere og festivalpromotere, at han stadigvæk kan levere et show, som kan fungere på Roskilde Festivals største scene, selvom han er en mand lige på den anden side af de 70. 

De fleste kender til Jorge Ben Jors “Mas Que Nada”, som i 1966 blev kendt gennem Sérgio Mendes’ cover og senere i en opdateret version med The Black Eyed Peas. Og mens den brasilianske legende er et af de større navne på plakaten, glæder Hvalkofs sig også til nogle af de mindre acts. 

– Et band som Ghetto Kumbé fra Columbia har jeg faktisk fulgt i en lang årrække, før det overhovedet blev et band. Percussionisten i bandet har jeg set i nogle andre sammenhænge, og gennem nogle besøg med forbindelser i Bogatá har jeg oplevet nogle sessions, hvor det her band langsomt blev formet. Forrige år havde vi dem på spillestedet Alice Cph, hvor de lavede en udmærket koncert, men ikke rigtig, som vi gerne vil have det. Men sidste år så jeg dem igen på en natklub i Bogotá, og der var det helt tydeligt, at nu var de klar til Roskilde Festival. 

Udover den colombianske trio, anbefaler Hvalkof også, at man lægger vejen forbi fredagens koncert med den elektroniske producer og musiker Nicola Cruz. Det er en kunstner, de før har forsøgt at booke, men som med et nyt album i bagagen endelig gæster festivalen hele vejen fra Ecuador. Hvalkof tager snakken om Cruz’ hypnotiserinde og detaljerige lydlandskaber videre til en ny brasiliansk R&B-sangerinde, Tássia Reis.  

– Hun bevæger sig rundt i det urbane Brasilien med rødder til hiphop og jazz, men er én vi kun kender fra live-optagelser, og én som i 2018 blev kåret af Red Bull som Brasiliens bedste live-artist. Det er alligevel noget. Så det har jeg virkelig store forventninger til.

Der er masser at tage fat på, når man først dykker ned i Roskilde Festivals globalmusik-program. Om man er til highlife rytmer fra Santrofi, malinesisk pop fra sangerinden Fatoumata Diawara, sydafrikansk fusionsjazz fra Sibusile Xaba, tyrkisk folk-rock fra Gaye Su Akyol eller virtuose stemmer fra den albanske gruppe Saz’iso

Tjek hele festivalens program her, og følg med i vores dækning af årets festival her