fbpx

Migos – Northside Festival 2019

Foto: Nikoline Skaarup
Scene: Green Stage
Tidspunkt: Fredag den 7. juni klokken 20.15

Atlanta-trioen leverede et show fredag aften, som både var ekstremt kikset og ekstremt fedt.

Migos – Northside Festival 2019
3.5 / 5 Anmeldelse

Jeg ved ikke om det var den summende stemning, moshpitsene eller den ynkelige undskyldning for en mand, der nev mig i røven tre gange. Men jeg har aldrig oplevet noget lignende koncerten med Migos på Northside Festival.

Hiphop-gruppen blev stiftet for 10 år siden af barndomsvennerne Quavo, Offset og Takeoff. De har alle haft en opvækst i Lawrenceville, Georgia, som har været så tæt, at de på mange måder kan betragtes som brødre. De har for alvor slået igennem, efter der er drysset lidt stjernestøv på dem ved samarbejder som “Stir Fry” med Pharrell Williams som producer og “Motorsport” med Nicki Minaj og Cardi B. Med utallige arresteringer og kontroversielle sager om forliste forhold, udgør Migos på mange måder rollen som en kaotisk hiphop-gruppe, der har ophav i et hårdt miljø.

Jeg indrømmer gerne, at mine forventninger til gruppen var cirka ligeså udtørrede som græsset på festivalpladsen, og det blev ikke just bedre af, at Migos’ medbragte DJ Durel skulle starte ballet. I et ret akavet forsøg prøver han at få det unge publikum op i gear – der fandt vi hurtigt ud af, at danske festivalgæster og amerikanske DJ’s med tågehornslyde ikke er den mest oplagte kombi. Men som de medbragte beats smadrer ud af højttalerne og man ser DJ’en hoppe rundt foran et kæmpe selvportræt, som mest af alt ligner en dårlig screensaver, kan man ikke lade være med at smile lidt.

15 minutter inde i showet troppede trap-hiphoppens svar på Rip, Rap og Rup så op, og begejstringen blandt publikum blev euforisk. Der blev lagt ud med “Motorsport”, hvor Quavo der både var pakket ind i det obligatoriske rapper-bling og gips på sin højre arm leverer sine autotunede barer, mens han flasher sine grillz i et stort drengerøvssmil. Utroligt charmerende faktisk. Takeoff rapper som var det en leg, og jeg blev faktisk imponeret over, at det var muligt at finde så meget talent bag så meget autotune. Og så var det Offset… Han stak et par kommentarer ind hist og pist, men var ikke synderligt vigtig for resten af sammenhængen.

Showet fortsætter med flammeshow, sjælerystende bas og en masse »Skkrts!«, mens Offset forsøger at starte en moshpit blandt publikum – hvis bare han havde lagt lige så meget energi i at rappe, som han lagde i at råbe »Open it up!«, så havde det virkelig gjort underværker. Publikum fulgte befalingen og der blev moslet rundt, mens lyden af et ladt maskingevær lød og nummeret “Deadz” gik i gang.

Efter moshpitsene var gået lidt i sig selv igen, og gruppen leverede de næste par tracks, var der en lettere drastisk folkevandring væk fra koncerten. Jeg ved ikke om folk var bange, eller bare kedede sig, men man så ihvertfald gæster, der både gik med tårer i øjnene og skuffede blikke. Det ved jeg ikke om man kunne se oppe fra scenen, men Migos tabte ihvertfald også lidt af den gennemslagskraft, som de havde åbnet showet med. Quavo agerede stadig konferenceir for aftenens begivenheder, men det blev svært at tro på hans udsagn om, at de er verdens bedste gruppe, når Offset passivt stod på scenen og Takeoff kiggede i den anden retning og dagdrømte.

Migos fik fodfæstet igen på deres hit “Bad & Boujee”, hvor publikum gik amok, mens storskærmen viste nøgne kvindekroppe, kamphunde og pengesedler. Her viste Migos sig i sin reneste essens, og selvom det gik imod så mange af mine personlige principper, så kunne jeg ikke lade være med at blive revet med. På “Walk It Talk It” overbeviste gruppen med en dejlig kitsch musikvideo, hvorfor Migos-kulten er så grineren at være med i. Det havde jeg nok ikke fattet før nu.

Hele festen lukkede med et brag, da “Pure Water” kom på, mens Migos gik linen helt ud, og lod sig rive med af den sindssyge stemning. Der fløj fyrværkeri om ørene på dem, mens at de stadig sagde, at de er verdens bedste gruppe. Jeg ved ikke hvilken verden Migos lever i, men det viste sig faktisk at være en utrolig interessant og grineren oplevelse at blive en del af den. Tak for det.

Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com