fbpx

The Streets – Northside Festival 2019

Foto: Thorsten Iversen
Scene: Green Stage
Tidspunkt: Torsdag den 6. juni klokken 20.15

Den alternative hiphop-gruppe fra Birmingham viste at de stadig har relevans med en koncert, der var fuldstændig gennemtænkt.

The Streets – Northside Festival 2019
4.5 / 5 Anmeldelse

Personligt kender jeg bedst The Streets, fordi jeg har danset rundt til “When You Wasn’t Famous” hjemme på teenageværelset. Dog fik jeg oplevet bandet som andet end en gruppe liderlige engelske mænd med sort humor. Det er de også. Men de er på så mange punkter heldigvis også meget mere end det. I år er det 25 år siden, at The Streets tog sine første spadestik, og i dag er de kendt som en af de mest markante og flabede stemmer indenfor den engelske hiphop-scene. Med Mike Skinner som karismatisk frontfigur og tekster, der både rummer humoristiske og samfundskritiske elementer, kunne man mærke at hele den summende festivalplads havde høje forventninger.

Bandet startede ud med at spille tonerne til “Turn The Page“, hvor Skinner kom ud og publikum, som var godt i gang med festivalen hujede op. En af de første ting han sagde med sin tykke engelske accent: »The greatest stripshow I saw in my entire life was in this country«, hvorefter at han forsikrede os om, at vi nok skulle få en god aften. Og heldigvis fik han i den grad ret. Showet bestod af latterlige jokes, en intens publikumskontakt og op til fem flasker poppet champagne, hvis jeg talte rigtigt. Derudover var hele showet bygget op med Mike Skinner, der guidede os igennem intensitetsniveauet ved trinvis at fortælle os, hvor stemningen lå lige nu på en skala fra 1 til 10.

The Streets giver perfekte sammensatte lytteoplevelser på numre som “Don’t Mug Yourself” og “Has It Come To This?”, hvor at frontmand Skinner i sidstnævnte ellers havde travlt med at gå rundt og uddele krammere til og nasse ølslurke fra publikum. Hans rap sad dog stadig lige i skabet og var fuldstændig urørlig. Desuden valgte himlen symbolsk at åbne sig på “Everything Is Borrowed”, hvor Skinner ikke var bleg for at fyre et par jokes af om, at Northside var nødt til at sparre på det gode vejr til Tame Impala gik på senere. Alt i alt var Skinners små kommentarer med til at skabe en utrolig jordnær, behagelig og afslappet stemning, som man kunne have håbet på til en koncert med The Streets.

Halvvejs gennem showet leverede gruppen et overlegent cover af Grim Sickers “Open The Till”, hvor Skinner siger »We can’t increase the love before we can increase the violence«, som en direkte kommentar til alle de højreorienterede strømninger hjemstavnen står midt i. Inden “Dry Your Eyes” kommer på, kommer frontmanden også med en lille anekdote om, at vi fellow Europeans må holde sammen, og at vi må love ikke at forlade ham. Og der midt i alt fjolleriet viser The Streets at de balancerer humoren og samfundskritiske problemstillinger smukt med hinanden – præcis lige så skarpt, hvis ikke bedre, som i 00’erne. I det hele taget et skønt lille stik i siden på Brexit i de rette koncertrammer. Publikum bifalder budskabet og Skinner ser tilfreds ud, mens han siger, at vi er ved at bevæge os på syv-otte stykker på skalaen.

Afslutningsvist spilles “Fit But You Know It”, og nu går hele optællingen til 10, samt lumre kommentarer om, at Skinner går i gang med at make love til os op i en højere enhed. Teksten: See, I reckon you’re about an eight or a nine // Maybe even nine and a half in four beers’ time løber ud af Skinners mund, som var det en leg (og der var der altså røget mere end fire øl ned). Hittet når sit højdepunkt, da frontmanden hopper ud i en crowd surf, for derefter at gå op på scenen og bunde to øl, mens mere rockede og nytænkende arrangementer af sangen brager ud gennem højtalerne. »I love you and I love Europe« er en af de sidste ting, som Skinner får sagt, inden han laver mic drop og bandet slutter hele koncerten af i en overlegen outro, som var det en leg. Måske var det hele også bare sjov og ballade for hiphop-gruppen, men i aften beviste de, at de stadig er relevante i 2019, og at deres lyd og musik ikke bare er et fortidslevn.

Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com