07 jun Lydmor – Northside Festival 2019

Foto: Mathias Bak Larsen
Scene: Red Stage
Tidspunkt: Fredag den 7. juni kl. 16.30

Lydmors koncert var et stort væld af neon og club-tracks, som til tider blev bremset af producerens inderlige flirten med sin computer.

Lydmor var placeret på en ret svær plads i programmet, nemlig samtidig med de folkekære århusianere Gnags. Efter hendes ret kontroversielle optræden til GAFFA-Prisen sidste år, hvor hun performerede nøgen i fluorescerende neonfarvet bodypaint, var der dog en del, der mødte op til den solskinsrige eftermiddagskoncert.

Lydmor aka Jenny Rossander trådte ind på scenen med den karakteristiske bodypaint under et gult outfit med to blå hårfrikadeller som frisure, der mest af alt imiterede en japansk tegneseriefigur.
Den excentriske sangerinde og producer startede showet med de forførende og mystiske “— the Mansion” og “New Cars and Babies”, hvor publikum hurtigt blev introduceret til Lydmors elektroniske solo-setup, med computer, synthesizers og to mikrofoner.

I loopende korsekvenser og hårdtslående beats starter koncerten lidt skævt. For selvom Lydmors univers er fascinerende, blev hun nogle gange lidt for fusioneret med sin computer og backingtrack. Den indadvente søgen i musikken kan virkelig noget, men i starten af koncerten tog det desværre lidt overhånd. Enten var Lydmor i tæt forbindelse til sin produktion eller sit publikum. Det smeltede kun rigtigt sammen i sange som “Remember December” og “二 Money Towers”.

Lydmors show blev dog rigtig godt i midten af koncerten, og stemningen steg gennem en opbyggende tretrinsraket. Først af “四 Claudia” hvor hun i smuk a cappella-sang og et attitudefuldt spokenword-vers for alvor kom ud over scenekanten. Den teatralske stemning blev endnu mere intens under “十二 Shanghai Roar”, hvor den rumklangsmættede omkvædsmelodi og storslåede deltajerige produktion kom til sin ret. Koncerten peakede dog først rigtigt under den efterfølgende “七 Soft Islands”, hvor scenens glitrende udsmykning i form af lange sølvbannere, store roterende spejle og hvide neonlys gav den perfekte baggrund til den House-fest Lydmor skabte. På dramatisk vis guidede pulserende synthesizers publikum ind det energiske og hårde Club-track, og med kildende trommehinder gik alt lige pludselig op i højere enhed.

Stemningen blev godt fastholdt af Lydmor, da hun spiller sin nyeste – endnu ikke udgivede – sang, som i øvrigt blev introduceret af Carsten Holm som “årets bedste popsang”. Rossander var spændt og enormt ivrig da hun begyndte “LSD Hearts”, der til dels efterlevede de ellers meget store ord. Med et tilbagelænet beat og et væld af pitchede korstemmer, som fyldte ligeså meget som Lydmors egen autotunede vokal, fik nummeret skabt en dyster, androidelydende og futuristisk atmosfære, som i den grad lover godt for kunstnerens fremtidige musik.

Lydmor leverede en solid optræden, der fungerede særlig godt under numre som “Dim”, hvor hun kom helt ud til publikum og sang det ørehængende nummer. Afslutningsnummeret “I Love You” satte også gang i de trætte festivalgængeres fødder, og i en alternativ Techno-version sluttede hun med hovedet i sin computer. Publikum var dog med hele vejen og det eneste som kunne stoppe den gode stemning var når Lydmor blev en smule fastlåst ved dit setup.