fbpx

Dagbog fra Heartland Festival 2019 – Lørdag

Foto: Die Antwoord // Mathias Bak Larsen

Den smukke solskinsdag bød på spændende talks og en masse vellykkede musikalske oplevelser, som afslutning på en gennemført Heartland festival.

Sidste dag på årets Heartland Festival startede ud med de forventlige smukke trompettoner og fællessang fra højskolebogen i campingområdet. Selvom jeg stod i en endeløs lang kø til et bad, med ømme fødder og en frygt for at tjekke min bankkonto, var stemningen omkring mig helt i top.

Efter en smule arbejde fra gårdagens koncerter og en god morgenbolle fra Lille Bakery, blev formiddagen skudt i gang med den australske dream-pop kunstner Hatchie. Der er ikke noget bedre end at få vækket sin trætte festivalskrop med afdæmpede og behaglige poparrangementer lige efter bogen. Læs anmeldelsen her.

Kort efter startede de folkekære og altid charmerende Katinka ovre på Greenfield Stage, som jeg desværre måtte forlade efter tre numre, da jeg skulle ind til en talk med den verdensberømte kønsforsker Judith Butler – noget jeg i den grad havde glædet mig til. Vi fik en plads helt forrest i et ellers pakket telt og da Butler gik på, kunne man tydeligt mærke de mange menneskers begejstring. Det er kun på en festival som Heartland, at en anerkendt filosof og professor bliver modtaget på samme manér som en vaskeægte rockstjerne. Butler snakkede blandt andet om køn som en social konstruktion, der performes udfra en forudbestemt struktur af adfærdsmønstre og om sociale praksisser, der er koblet til ens biologisk bestemte køn. Hun var en del af ‘Future Talks’-programmet og snakkede derfor om kønspolitik i fremtiden. Butler pointerede at vi lever i en tid, hvor folk i højere grad tager stilling og kæmper for deres sag og med ordene »Der er lang vej endnu« snakkede Butler om fremtidsudsigterne for køn-, race- og økonomisk lighed.

Læs også  Roskilde Festival besøger dig i selvisolationen med koncerter fra blandt andre GRETA og Ydegirl

Kønsforskeren blev kvitteret med stående bifald og på vej ud af det pakkede telt, overhørte jeg to børn fortælle deres mor, at de gerne ville over og studere på Berkeley University i Californien (hvor Butler underviser), hvilket kun bekræftede talkens optimisme omkring de næste generationers forhold til køn og seksualitet.

Efter en pizza og et spil bordfodbold ude foran Talks-teltene, var næste punkt debatten med Dan Reed – instruktøren af den omdiskuterede dokumentar Leaving Neverland, der skildrer James Safechuck og Wade Robson traumatiske oplevelser. Den meget unuancerede og uskarpe talk, blev desværre en smule pinlig og det virkede helt utroligt, at man havde fløjet den amerikanske instruktør helt til Danmark, når han overhovedet ikke fik nok taletid til en talk, hvor han endda var headliner.

Jeg løb hurtigt videre til det, der vidste sig at være måske dagens bedste koncert – nemlig den innovative jazz-saxofonist Kamasi Washington. Her fik syvmands-bandet skabt noget af en fest, og selvom der var en overflod af improvisatoriske soloer fik Washington og Co. alligevel de trætte festivalgæster op at hoppe og danse. Læs anmeldelsen her.

Kort efter var det tid til endnu mere musik – denne gang fra den svenske popsangerinde Seinabo Sey. En koncert jeg havde absolut ingen forventninger til, men som endte med at blæse mig fuldstændig bagover. Hendes enormt overlegne vokal og soulede arrangementer var umulige ikke at holde af. Selvom Washington nok var mit musikalske højdepunkt, var Seinabo Sey en stærk anden plads. Læs anmeldelsen her.

Læs også  UHØRT annoncerer 20 nye navne landet over

Solen havde stået højt på himlen hele dagen, og efter to dage i gråvejr med en del regn, var sommerfornemmelser meget tiltrængt – derfor var en is da også på sin plads. I vaskeægte Heartland stil, gik jeg videre med min sort sesam- og havtorn is (og ja, det fungerer ret godt som is) til den netop startede The Smashing Pumpkins koncert. Bandet gav den perfekte dosis af nostalgi og ramte lige ned i hjertet af Heartlands segment.

Efter en ret stemningsmættet koncert, bevægede jeg mig videre til electronica-bandet Hot Chip. Selvom det godt kan være lidt overvældende at se så mange forskellige koncerter på én dag, blev de hver især meget unikke. Hot Chip hypnotiserende publikum med et tæppe af pulserende synthlyde og for mig fungerede det som det perfekte opvarmningsband til festivalens lukke-koncert med Die Antwoord, hvor energiniveauet steg med raketfart.

Vi havde gennem hele festivalen nynnet sange fra den sydafrikanske duo, og det føltes som den bedste afslutning med en fuldstændig hæmningsløs rave-lignende hiphop koncert. Her blev alle mine idéer om hvad en Heartland koncert er, modbevist.

Med navne som Solange, The Good, The Bad & The Queen, Lewis Capaldi, Jada, Tina Dickow, Lowly og Die Antwoord har Heartland Festival bevist at de er ekstremt alsidige og kan rumme gæster i alle aldre. Det blev for mig aller tydeligst til en nærmest Roskilde-agtig afslutningskoncert, hvor hoppende hipsters droppede det høflige og ordentlige udtryk og dansede euforisk med den sidste smule energi.