01 jun Necklace – Heartland Festival 2019

Foto: Dennis Morton
Sted: Prxjects Stage
Tidspunkt: lørdag den 1. juni klokken 19.45

Debutkoncerten fra den danske R&B/pop-spirre bød på lovende elementer, men var desværre også lidt af en lukket fest.

[rwp_box id=”0″]

Danske Nicklas Grool har tidligere været medlem af indie-gruppen Waldo & Marsha, men i aften fik vi lov til at opleve ham alene under solonavnet Necklace. Det eksperimenterende R&B-projekt startede tilbage i 2017, hvor især debutsinglen “Try This” fik god medvind på den danske upcoming musikscene. Necklace formår at vende op og ned på stereotyperne og forventningerne, både i forhold til, hvordan man skal agere som mandlig R&B-musiker og hvilke kønsnormer man skal rette sig efter (ja, jeg var også inde og så Judith Butler). Derfor var jeg spændt på at opleve kunstneren live, og forhåbentlig få en koncertoplevelse båret af Necklaces tilsyneladende excentriske og anderledes personlighed.

Der var godt pakket foran Prxject Stage, da koncerten blev præsenteret, som desuden var den første af slagsen fra Necklaces side. Han trådte op på scenen med to musikere, selv iført lang hestehale og løst stort tøj. Hele set-uppet skulle vidst lige varmes op og i gang, og det virkede som en lidt vakkelvoren og usikker start fra gruppen. Der var ubalance i deres monitors, og hos publikum var det instrumentale backingtrack så højt, at det gjorde den medbragte guitarists rolle fuldstændig ligegyldig.

Der blev langet mange nye sange over disken, og det lød for det meste godt. Med undtagelse af lidt snublen over backingtracket kom Necklace fint igennem de første numre, og vokalen var nu varm og klar til at charmere sig ind hos publikum.

Der blev fremstammet et oprigtigt tak fra Necklace, hvorefter han kryptisk sagde »Vi spiller sange som vi ikke har spillet før, for siden jeg ikke har spillet her, så har vi jo ikke spillet dem.«

Den skæve personlighed var meget charmerende, men kunne til tider også virke en smule fraværende – og så hjælper det altså heller ikke, at musikerne havde mere travlt med at ryge cigaretter og drikke drinks, end de havde ved at være til stede på scenen. Men det er tydeligt, at Necklace har potentiale, og i anden halvdel af settet nåede hans musik og fine lyrik op til et smukt og unikt lydunivers, som sendte én ind i en perfekt ekstase, mens man stod midt i skoven.

På mere kendte numre som “Easy” kom der også gang i de trætte festivalsfødder, og folk stod med smil på læberne, mens Necklace tøffede rundt med små fine skridt på scenegulvet og hofterne svingende sensuelt. Necklace fik bevist hans unikke personlighed og flair for musik. Og med de solide produktioner, der er skabt af Carl Barsk, kan man heller ikke gå helt galt i byen.

Ligeså snart Necklace var varm, så kunne det nærmest ikke have gået bedre til en debutkoncert – men det tog et lille stykke tid før han og musikerne lod os andre komme indenfor til festen, som de havde oppe på scenen.

»Uha, det er sjovt!« lød Necklaces karakteristiske stemme udover publikum, efter han havde spillet ni numre. Det havde bestemt heller ikke været kedeligt at kigge på den lovende frontfigur, som Necklace udgør, og hele koncertoplevelsen blev afsluttet med den velkendte “Try This”. Her var der endelig nok lyd på guitaren, og det lød pisse godt! Mere af det til næste gang.

Der skal være en første gang for alting, og jeg er overordnet tilfreds med at have oplevet Necklaces første koncert nogensinde. På trods af nogle lidt usikre elementer (som jo hører hjemme til en opstart), så viste Necklace, at han ikke er bange for at skille sig ud og vende op og ned på vores verden. Tak for det.