01 jun Danny Brown – Heartland Festival 2019
Foto: Mathias Bak Larsen
Sted: Highland Stage
Tidspunkt: Fredag den 31. maj klokken 18.15
Rapperen serverede et ordentligt stykke med Detroit-rap fredag eftermiddag på Heartland – desværre smagte det lidt tørt og kedeligt i længden.
[rwp_box id=”0″]Danny Brown er en af de mest markante og interessante stemmer, som man kan finde i den amerikanske hiphop undergrund. Browns emner går nemlig ikke kun på guldkæder og damer, og derfor var jeg spændt på at lade min forholdsvist uerfarne rap-kendskab blive udfordret.
Showet startede ud med en DJ bag pulten, hvor Black Sabbaths kendte anthem “Iron Man”, først vragede ud af højtalerne og derefter flød hen i sprøde 90’er hiphop-beats. Ude i siden kunne man se en skikkelse, som gik lidt frem og tilbage, før han tog mod til sig, for at komme ud på scenen. Danny Brown gik i gang med at levere “Die Like A Rockstar”, hvor han råbte »Make some motherfucking noise Denmark« med tungen hængende ud af munden og et flabet og lykkeligt blik udover publikum. Vinglassene med overbetalt rosévin blev skiftet ud med håndtegn, og som smilene bredte sig gennem publikum, kunne jeg godt se, at den kunstneriske festival havde været taktiske med deres kunstnervalg, der skulle være et friskt pust inden aftenens begivenheder.
På “Adderall Admiral” blev den gennemførte produktion blæst ud igennem højtalerne, mens at bassen var så høj, at den gik helt ind i indvoldene på én. Desværre så laver Brown altså ikke så meget andet, end at gå lidt frem og tilbage på scenen mens han leverer den ene skarpe rap-bar efter den anden, og når han kun var i selskab med sin DJ, som var en lidt halvslatten hypeman af slagsen, så blev det hele meget hurtigt ensformigt. Publikum var dog med det meste af vejen og på sange som “Kool Aid” og “Smokin and Drinkin” var der skiftevis moshpits og jubel blandt publikum. Det eneste Brown gav udover sin præcise levering af ord var et par ræk med tungen og det obligatoriske »Jump, jump, jump!« der jo skal være til en hiphop-koncert.
Stemningen nåede ned til de bagerste rækker, da Browns største hit “Grown Up” blæste udover sletterne på Heartland. Desværre skyldtes det nok mere, at folk kendte hittet, end at det var Browns tilstedeværelse – skridtene bevægede sig stadig bare lidt frem og tilbage på scenen, og det virkede som om at det var vigtigere at få spyttet den ene sætning ud efter den anden, end kontakten til publikum var.
Dog kom Brown stærkt igen på den samfundskritiske “Ain’t it Funny”, hvor de aggressive samples smadrede udover publikum imens han på gebrokkent dansk råbte »Er I mæ’?«, hvor man kunne se hele rapperens tandsæt (som i øvrigt må være blevet fikset).
Først efter 14 numre præsenterede Danny Brown sig selv som Daniel foran sit publikum, efterfulgt af hans karakteristiske skingre grin, som simpelthen kan få smilet frem på selv den trætteste festivalgæst. Endelig var der en tråd mellem Brown og publikum, og var den bare kommet lidt tidligere, var hele showet gået rent hjem. Han forkælede herefter med “Best Life”, som en smagsprøve på hans kommende album, som var et velproduceret og gennemført 90’er-refererende nummer, der lover godt for den kommende udgivelse.
Brown står stadig med tungen hængende ud af munden mens han udtrykker et stort og rungende »TAK«, for derefter at afslutte med et cover af Rustie’s “Attak”, og for første gang på dette års Heartland Festival kunne man faktisk skimte en smule blå himmel. Desværre stoppede rapperen lige dér, hvor han skulle til at accelerere. Danny Brown rapper som kun de færreste kan det, men hans koncert føltes lidt som to usammenhængende oplevelser: Et publikum der gik amok og en kunstner, der var så dybt begravet i sin musik at han helt glemte at kigge ud.