fbpx

Dagbog fra Heartland Festival 2019 – fredag

Foto: Maja Kongegaard Bramm

En masse af de mest hypede navne i den danske undergrund viste deres værd fredag på festivalen ved Egeskov Slot.

Efter en nat hvor regnen havde smadret ind på vores teltdug, vågnede vi op med burger-øjne til lyden af trompetspil i camp-området, hvorefter vi gik op og betalte lidt for mange penge for en omgang insta-worthy havregrød med karamelsovs og en topping, der nok ville have givet en blogger en lille orgasme. Den anden dag på hjerternes festival var i gang, og musikprogrammet var tæt pakket med, især nye, oplevelser på Heartlands tre scener.

Først drog vi ned mod Prxjects Stage, hvor Selma Judith tryllebandt hele publikum med sit harpespil, sin overlegne vokal og en attitude, som emmede af taknemmelighed på den dejligste måde. Den lille pige stod foran det fuldstændig tætpakkede skovområde, hvor forventningerne var høje og barren var sat derefter – man kunne da også godt høre et glimt af nervøsitet, da Judith sagde, at hun havde glemt nogle harpestrenge derhjemme og hun derefter kortvarigt glemte titlen på den første sang hun skulle spille for os. Heldigvis blev nervøsiteten skyllet væk i takt med at hendes fingre slangede sig henover harpestrengene, og hendes optræden blev til en uforglemmelig en af slagsen. Okay, nu er jeg med på, hvorfor der har været så sindssyg en hype af det spirende R&B-stjerneskud.
Læs anmeldelsen her.

Herefter bevægede jeg mig ud på dybt, dybt, dybt vand. Oppe på Highland Stage tog jeg alene til min første hiphop-koncert, for at opleve Detroit-fænomenet Danny Brown. Mens jeg stod og kastede akavede håndtegn for mig selv, og for alt i verden prøvede at undgå at blive slynget ind i en moshpit fyldt med unge og vilde gymnasiedrenge – hvor der helt seriøst var én, der havde fråde ud af munden, så vildt var det – blev min første oplevelse af Danny Brown desværre en lidt halvslatten en af slagsen. På trods af den vilde publikumsstøtte, var det lidt som om, at det var mere vigtigt for Brown at have travlt med sig selv og sine produktioner, end det var at tage sit publikum i hånden, hvor mange var newcomers af hans musik.
Læs anmeldelsen her.

Efter min halvakavede hiphop-oplevelse, havde jeg fået ømme fødder og trætte fornemmelser, og var ærlig talt lidt kritisk overfor, om der ville være noget, der kunne løfte min fredag aften op igen. Heldigvis blev begge mine ømme ben fejet fuldstændig væk under mig, da hele Danmarks sangfugl Jada slog fast med kæmpestore syv tommers glittersøm, at hun lever op til sin vilde, og drastisk stigende, popularitet på den danske musikscene. På Highland Stage serverede sangerinden et stort stykke med inderlighed, skønsang og professionalitet. Skulle der sættes en lille finger på noget, var det dog, at sangerinden godt må huske, at man ikke behøver at pynte for meget på noget, der er perfekt i forvejen.
Læs anmeldelsen her.

Fredagen endte dermed at byde på flere opfriskende end skuffende oplevelser. Jeg vil gerne indrømme, at jeg havde en lille fordom om, at Heartland Festival “bare” ville være Danmarks svar på en kunstfestival, hvor alle de kulturelle overklasseløg tog til, mens de sipper på økologisk rosévin og diskuterer emner, hvor man ikke fatter halvdelen af konteksten eller navnene, som bliver nævnt. Heldigvis har Egeskov slots smukke område kravlet sig ind under huden på mig, og fået mig på andre tanker. Mens jeg gik over (den meget vakkelvorne) gangbro til Prxjects-scenen tidligere i dag, så følte jeg mig velkommen og fri i rammerne, som kunne have været den perfekte setting til et take på en Morten Korch film anno 2019. Heartland, du er sgu skøn, og jeg er glad for, at der både er plads til kunst og mudrede gummistøvler, uden at det clasher.