31 maj Selma Judith – Heartland Festival 2019

Foto:Maja Kongegaard Bramm
Scene: Prxjects Stage
Tidspunkt: Fredag den 31. maj kl. 16:45

Selma Judith overvældede og imponerede på Heartland Festivals anden dag.

[rwp_box id=”0″]

Selma Judith har efterhånden fået skabt en del røre omkring sig på den upcoming musikscene i Danmark. Pladsen foran Prxjects-scenen var da også propfyldt denne fredag på Heartland Festival, hvor folk var mødt op for at opleve sangerinden med sin kendetegnende harpe og hendes band.

Selv var det første gang for mig, at jeg skulle opleve Selma Judith live. Jeg havde selvfølgelig hørt om hende og hendes harpespil op til flere gange, men jeg havde måske en frygt for, at Selma Judith ikke helt kunne følge med den hype, som omgiver hende i øjeblikket. Det skulle dog hurtigt vise sig at være en unødvendig frygt.

Efter et sårbart og inderligt cover af FKA Twigs’ “Cellophane” som første nummer trådte Selma Judiths band på scenen, bestående af guitarist, Emil, bassist, Jens, og keyboardspiller og producer, Mikkel, og tog allerede fra start koncerten op på det niveau, som blev holdt under resten af Selma Judiths optræden.

Grunden til at Selma Judith lynhurtigt fjernede min frygt var, at hun med det samme formåede at koble sit harpespil til sine elektropoppede sange. I både outroer og introer blev harpen brugt som akkompagnement til sangene, og på den måde forenede hun sine to universer, og hun gjorde det både elegant og ubesværet. Det kom især til udtryk i sangene “I’m a Mess” og “Inner Thigh”, hvor harpen blev en inkorporeret del af sangene – også fordi setuppet uden en trommeslager åbnede op for en mere stripped-down version af sangene, som virkelig passede godt til dette setup.

Normalt består Selma Judith-projektet af hende selv og hendes producer Mikkel, og de har til deres koncerter som regel en trommeslager med, men ham havde de altså ladet blive hjemme i dag. Bandsetuppet manglede dog ingenting i dag, og udover et yderst velspillende band blev publikum også forkælet af flot fremførte mande-korstemmer. Derudover skal det siges, at både Selma Judiths harpespil og sang var på et virkelig højt niveau, som viste, at hun formår at rumme både det inderlige og det energiske i sin optræden.

Selma Judith virkede gennem hele koncerten meget taknemmelig og lettere overvældet over den massive publikumsmængde, der var mødt op for at se hende, og det var charmerende at se, hvor glad hun var for at stå netop dér på det tidspunkt. Flere gange blev hendes sang til et nervøst grin, og da hun efter de sidste to sange, “Colder” og “Kind of Lonely”, modtog øredøvende klapsalver og hujen, strålede hun mens hun sagde “tak” igen og igen.

Selma Judiths koncert overvældede mig, og det er jeg sikker på, at den også gjorde ved resten af publikum ved Prxjects-scenen.