fbpx

90’er-stjernene Haddaway og Dr. Alban til Tinderbox

Foto: Haddaway // PR

Nostalgien er i top når nogle af de største Eurodance-stjerner rammer Groovebox-teltet på årets Tinderbox Festival.

I slutningen af juni måned løber den fynske festival Tinderbox af stablen med et program, der indtil videre tæller kunstnere som Sigrid, Lil Uzi Vert, Lana Del Rey, J Balvin, Billie Eilish, Miley Cyrus, A$AP Rocky, Neil Young og Martin Jensen. Et line-up der giver lidt til enhver smag. Nu annoncerer de fire nye navne, som skal tage publikum tilbage til de gode gamle 90’er.

Haddaways “What Is Love” og Dr. Albans “It’s My Life” har startet utallige svedige klub-dansegulv igennem 90’erne. De to var stjernerne i Eurodance-genrens storhedstid og de to gik da også sammen i 2008 på nummeret “I Love the 90’s”. Samarbejdet fortsætter på Tinderbox når de to spiller et fællesshow torsdag aften.

Festivalen tilføjer også de to duoer Barcode Brothers og Warp Brothers til Groovebox-scenen. Med hits som “Dooh Dooh”, “Flute” og “Phat Boss” vil de spille henholdvis fredag og lørdag.

Varm op til en nostalgisk dansefest med Haddaways hit “What Is Love”.

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com