fbpx

FORPREMIERE: Fjer forfører med sin stilsikre vokal på ny fængende single

Foto: Nana Harleux

Det nye track er både forførende og sexet, og så er artisten i øvrigt heller ikke bange for at bruge en tydelig autotuneeffekt i dele af sangen, hvilket er ret forfriskende.

Sidst vi hørte fra den selvproducerende elektropop/R&B-artist Fjer, var da hun sidste år udgav debutalbummet You Again. Nu er hun tilbage med dugfriske toner i form af singlen “Never Work”, som skildrer et mislykket kærlighedsforhold, og konklusionen af at man “tager det tunge læs”, hvilket artisten uddyber:

Uanset hvor hårdt du prøver at få noget til fungere med nogen, så vil det ikke gå, hvis du er den eneste, som prøver. Det var en hård erkendelse, jeg måtte gå til sidste år, da jeg var i et dårligt forhold.

Hør “Never Work” her, hvor det virkelig er tydeligt, hvilken fortryllende og ubesværet vokal sangerinden besidder. Se også den tilhørende musikvideo, som er produceret, filmet og klippet af artisten selv:

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com