fbpx

Den islandske musiker Special-K pakker sine usikkerheder ind i humor: »Jeg fandt ud af, at sarkasme og ærlighed ikke er modsætninger, men at de kan eksistere side om side«

Foto: Kolbrún Þóra Löve

Kunstneren fra Reykjavik synger om alle de tanker og skuffelser, unge mennesker går og roder med anno 2019. Heldigvis har hun valgt ikke at sætte sig selv i offerrollen, men derimod at tage det hele med en ‘quirky’ humor og et skævt smil.

Skuffelse, venskab og en selvtillid der halter lidt. Det er nogle af omdrejningspunkterne for islandske Special-K’s musik. Hun har selv produceret, mixet og indspillet det hjemme på soveværelset, og nu har hun givet resten af verden lov til at komme med ind under dynen, helt tæt på, hvor de kan høre nogle af de tanker, man går med som ung i en verden, der er domineret af sociale medier og tårnhøje forventninger.

Det er lørdag til årets SPOT-festival i Århus. Special-K går under det borgerlige navn Katrín Helga Andrésdóttir, og da jeg møder hende, introducerer sig selv med en charmerende islandsk accent og en latter, der gør én let om hjertet. Special-K ved godt, at hun er sjov og charmerende, og det er heldigvis også det, hun bruger som sin tiltrækningskraft til sine koncerter. Dagen forinden havde Special-K slået benene væk under sit publikum med en koncert, der især viste sig at være en visuel oplevelse. En charmerende sammensværgelse, som udgjorde en unik koncertoplevelse, hvor den islandske sangerinde havde publikum i sin runde hånd. Vi sætter os for først at snakke om, hvem Special-K er, og allerede her spørger hun lumsk: »Vil du vide hvem Special-K eller Katrín er?« Hvor jeg svarer, at vi bare kan starte med Katrín.

– Ja, de er jo begge den samme person til et vidst niveau. Katrín er fra Island og har studeret kunst og gået til klaver og prøver at kombinere en masse forskellige medier.

Snakken går så småt over i en introduktion til Katríns alias Special-K, der indtil videre har en EP Diet Breakfast (2018) og LP I Thought I’d Be More Famous By Now (2019) i bagagen, hvor sidstnævnte egentlig var et produkt til hendes bacheloreksamen i visuel kunst. Det visuelle er også et tydeligt kendetegn for Special-K – på en måde får man kun det halve af oplevelsen, hvis man ikke ser den visuelle del af LP’en I thought I’d be more famous by now. I musikhusets Lille Sal bød hun nemlig publikum ind til en meget intim og ærlig fortælling, hvor man kom helt tæt på, ved at se små tilknyttede hjemmevideoer med karaoke-lyrics til sangene. Alt sammen noget, der på både tragikomisk og humoristisk vis gik hånd i hånd med den simple lyrik, som er en af de mange byggesten Special-K bruger til at skabe sit univers.

»Jeg forventer ikke en kommende retssag, men skulle der komme én, vil det jo bare være ekstra omtale, og det vil jeg glædeligt tage imod!«

Titlen ‘Special-K’ vil nok for de fleste give associationer til morgenmadsproduktet fremfor navnet på en popmusiker. Katrín fortæller, at hendes kunstneriske alterego har fået navnet Special-K, både fordi hun elsker morgenmaden, men også for at knytte en kommentar til at folk i hendes generation fra barnsben får at vide, hvor unikke og specielle de er, og derfor bliver barren for ens egne forventninger til sig selv tit sat alt for højt. Special-K fortæller at hun specielt er inspireret af folks brug af sociale medier, og hvad det gør ved vores selvforståelse.

Vi prøver altid at vise glansbilleder af os selv til andre, men problemet er, at vi ikke sammenligner vores glansbillede med andres glansbilleder – vi sammenligner vores virkelighed med andres glansbilleder, og det er derfor man altid ender med at tabe, når man sammenligner sig selv med andre.

Jeg spørger hende, om hun nogensinde har været bekymret for at få problemer med Kellogg’s, hvortil hun slår en latter op og siger »Jeg tror aldrig, at jeg bliver stor nok til, at det vil bekymre dem! Jeg forventer ikke en kommende retssag, men skulle der komme én, vil det jo bare være ekstra omtale, og det vil jeg glædeligt tage imod!«

Katrín fortæller derefter at, på trods af hendes lille størrelse som kunstner, så har hun allerede oplevet et par spøjse situationer i sammenhæng med kunstnernavnet Special-K: blandt andet har hun fået en bestilling på fem pakker fra en kunde, der vidst var gået forkert, og derudover har hun i sin nuværende bopæl Berlin opdaget, at Special-K også er et udtryk for ketamin »Da jeg fandt ud af det, syntes jeg bare, det var fedt og oplagt, og fik mig til at lyde rigtig farlig… Hvilket jeg overhovedet ikke er,« siger hun med et lumsk smil på læben, der godt kunne få en til at tro det modsatte.

»Du står foran en masse mennesker og inviterer dem nærmest til at dømme dig«

Special-K’s univers er bygget op af modsætninger, der tilsammen giver hendes depresso pop-bangers deres helt unikke udtryk. På trods af at det hele pakkes ind i tekster, der er så simple i deres opbygning, er det store og svære emner, som Special-K fortæller om. Vi snakker om, hvordan hun har det med at skulle dele sine aller dybeste hemmeligheder og usikkerheder med sit publikum.

– Jeg tror, jeg kan lide det… Og så alligevel ikke helt, griner hun. Det er selvfølgelig udenfor min comfortzone. Du står foran en masse mennesker og inviterer dem nærmest til at dømme dig.

Der er altså stadig meget på spil for den islandske sangerinde, når hun går på scenen, men hun har også lært at få en professionel distance til at stå med sine følelser blottet foran folk:

– Jeg føler ikke rigtig det samme når jeg synger sangene, som jeg gjorde, da jeg skrev dem. Men det er meget personligt. Det er selvfølgelig baseret på mine oplevelser, men det er også overdrevet, for at det skal være mere interessant at høre på.

At være ansigtet udadtil

At overdrivelse fremmer forståelse er nærmest mantraet for Special-K’s koncerter, hvor hun ikke er bleg for at vende store emner som depression, ensomhed og lavt selvværd på en meget underspillet måde. Der skal på en eller anden måde altid være en balance mellem de dybe emner og lo-fi set-uppet. Her kan det til tider være svært at navigere som frontfiguren. Vi snakker lidt om, hvordan det er at være ansigtet udadtil for hele projektet:

– Man tager ting meget mere personligt, når det er DIG, der er ansigtet bag hele projektet. Jeg synger sange og laver videoer om mig selv, så det hele kommer ligesom til at omhandle mig. Og når det så ikke går godt, så føler jeg mig lidt som en stor fejltagelse.

Hun kigger nu lidt mere intenst ned i sin kop kaffe end før. Projektet Special-K er på mange måder første gang, at Katrín har fået lov til at stå på egne ben i den musikalske verden, og på trods af en smule snublen på vejen blandt andet i form af en skriveblokade i foråret og opgivende tanker hendes kunnen som musiker, så holder hun stadig fast i sin unikke lyd og væremåde, og en af livslinjerne til det, er hendes publikum:

– Jeg elsker virkelig at spille shows, hvor jeg føler mig forbundet til publikum. Det er gået op for mig, at det overhovedet ikke betyder noget, hvor godt eller dårligt jeg synger eller lyder, så længe jeg har en god forbindelse til publikum. Jeg kan godt høre, om folk lytter til teksterne og er til stede hos mig – og fornemmelsen af at folk er til stede er virkelig fantastisk. På den anden side, så er fornemmelsen af ikke at være forbundet med publikum virkelig slemt – og det er uanset, hvor godt jeg selv føler jeg har spillet. Eller, det er ikke ligeså slemt, som det andet er godt, og det er nok derfor jeg bliver ved.

Fra kvindeligt hiphop-kollektiv til soloprojekt

Udover at projektet Special-K har Katrín også været med til at starte det kvindelige hiphop-kollektiv Reykjavíkurdætur, som hun kom med i, efter hun sammen med sin søster havde været til en impro-rap aften i Reykjavik »Vi startede med at rappe, fordi vi var for dårlige til at synge, griner hun – Rapping er meget ude af min comfortzone! Jeg er ikke god til det. Jeg har hverken studeret eller lyttet intenst til det, og jeg havde ikke skrevet noget rap før.« På trods af Special-K’s usikkerheder har det islandske kollektiv haft stor succes og turneret rundt omkring i Europa, blandt andet også på Roskilde festival som Katrín nævner som en af de bedste og mest mindeværdige koncerter, hun har oplevet. Da hun startede projektet Special-K, troede hun faktisk at det ville være slut med Reykjavíkurdætur:

– Jeg prøvede at melde mig ud. Jeg tænkte “Okay, nu skal jeg bare fokusere på mit eget”, men så savnede jeg dem så meget, at jeg kom med igen. Jeg føler så meget kærlighed for det her projekt, og jeg er så glad for at være med i det. Men det er også noget helt andet end Special-K.

Reykjavíkurdætur har senest udgivet albummet Shrimpcocktail, som Katrín nåede at blive en del af. Hun pointerer, at det både kan være rart at arbejde sammen med andre, men også alene, og at hovedfokus lige nu er rettet mod soloprojektet Special-K. Men hun gentager mange gange i løbet af samtalen, at projektet aldrig var blevet til noget uden hendes fellow icelanders, som både har givet hende erfaring og hjælp til at få Special-K stablet på benene.

»Jeg har lært at forstå, at det passer godt til mit projekt at have en skrøbelig stemme«

Det er ikke kun rappen, hvor Special-K har følt, at hun var på dybt vand, men også i navigeringen af hendes musikalske retning »Jeg havde et personligt breakdown i februar, hvor jeg tænkte at jeg ikke ville være musiker længere, og at jeg bare ville stoppe.« Lige præcis presset som soloartist kan give et par gevaldige slag i selvtilliden, hvor det lyder til, at det især har været sangerindens musikalske færdigheder, som hun tvivlede på:

Jeg har en skrøbelig stemme, som nemt kan knække og lyde nervøs. Jeg plejede at være meget usikker over den, men nu har jeg lært at elske den, og jeg har lært at forstå, at det passer godt til mit projekt at have en skrøbelig stemme.

På trods af samtalens lidt tunge drejning, er Katrín hurtigt videre og fortæller med et glimt i øjet, hvorfor hun altid vælger at blive ved som musiker – turnéerne og rejse-oplevelserne er den absolutte drivkraft, som får hjulene i projektet til at køre rundt.

Jeg elsker at rejse og være i den her slags tidsløse tilstand, der ikke er skemalagt, hvor du bare kan hænge ud med dine venner. Sidstnævnte hylder Special-K på sangen “Almost Famous”, med teksten: staying up late// waking up late // breakfast is beer // dinner is cake.

Sarkasme møder ærlighed

Og nu tænker du måske: bliver det ægte og ærlige ikke distanceret, når man pakker det hele ind i sarkasme og småskæv humor? Det synes jeg faktisk ikke er tilfældet med Special-K. Mens jeg sidder med hende, får jeg et indtryk af, at humoren falder hende ligeså naturligt som at sidde og trække vejret, mens hun sipper af sin sorte kaffe.

–  Jeg bruger meget sarkasme og humor. I Starten var jeg bekymret for, om jeg gemte mig bag humor, og ikke var ægte ærlig nok overfor mig selv og mit publikum. Jeg fandt ud af, at sarkasme og ærlighed ikke er modsætninger, men at de kan eksistere side om side, og det var dér, hvor jeg blev glad for at fortsætte i den retning, som jeg er i gang med. Det er både 100% sarkastisk og 100% ærligt, fortæller hun med en mine, der både er alvorlig og legesyg på samme tid. Og det beskriver Special-K meget godt.

Måske kan det, at løfte på skuldrene og grine lidt være den rette kur til mange af de selvværdsproblemer, som så mange unge går og døjer med. Det er i hvert fald budet fra den spirende islandske pop-smed, som på befriende vis agerer kvindelig frontfigur, der ikke er bange for at tage lidt pis på det hele, og vise os alle sine nøgne usikkerheder. Alt det vil jeg glæde mig til at følge med i, og derudover kan man også glæde sig til en kommende EP, som Special-K har på tegnebrættet, hvor tonen måske bliver lidt mere moden. Dog siger Katrín, at hun nok får svært ved at slippe de charmerende teenage-vibes, som hun allerede mestrer til finesse. Men hvem orker også at blive voksen?