fbpx

Danske Krid bringer masser af varme sommervibes med udgivelsen af sin nye single

Foto: Kristian Bundgaard C.

Den 19-årige artist udgav i fredags den fængende single, som er et tilbagelænet R&B/pop-nummer med noter af både soul og hiphop.

Som 17-årig droppede den unge artist ud af skolen for at finde sig selv, og som Krid selv beskriver det »få fat i det essentielle, og på samme tid skære alt andet fra,« hvortil han bruger musikken som sin guide samtidig med, at han finder inspiration i mennesker.

“Wild” er artistens første udgivelse i år, og sammen med de tre tidligere singleudgivelser lover det godt for den dygtige musiker. Den nye single rummer masser af sommervarme, der med sit unikke, drømmende udtryk, både leder tankerne hen på hiphop, soul, pop og R&B, og er det perfekte soundtrack til en gåtur langs stranden på en varm sommerdag.

Hør “Wild” her mens du glæder dig over, at sommermånederne venter lige rundt om hjørnet.

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com