fbpx

Mia Berg drysser lidt tyrkis glimmer udover din fredag med sin nye musikvideo til “Grow”

Foto: Guro Sommer Værland

Det er ikke mere end to uger siden, at “Grow” udkom, og nu er den tilhørende musikvideo klar sammen med en offentliggørelse af, at artisten har et debutalbum på vej med udgivelse i efteråret.

Da Mia Berg i november sidste år udgav debutsinglen “Hurry”, fik vi med det samme øjnene op for den spirende sangerinde – og hendes fortryllende vokal gør sig ligeså godt på det nyligt udgivne nummer “Grow”. Den nye, velproducerede musikvideo er de perfekte rammer for det groovy nummer, der med sin 80’er-lignende synthlyd og funky beat er både drømmende og dansabel på samme tid.

Læs også  PREMIERE: Danmarks svar på Missy Elliot dropper sassy single med tilhørende musikvideo

Se den dansende, lidt spacey musikvideo her, hvor det godt kunne tyde på, at artistens yndlingsfarve er tyrkis.

Tags: