fbpx

FORPREMIERE: Hør fokustracket fra Tårns kommende EP allerede nu

Foto: Zuhal Kocan

Imorgen udkommer bandets EP Første halvdel af en bevægelse, og som titlen antyder er den første halvdel af et samlet værk, der udkommer senere i år. Få en forsmag på EP’en her med fokustracket “Stivner”.

Den dansksprogede kvintet TÅRN har tidligere imponeret med numre som “Solskin Over Tage” og “Læber Lyser Rødt”, og fokustracket “Stivner” fra den kommende EP lever i den grad op til de standarder, vi kender fra gruppen. Nummeret er catchy og besidder samtidig en super velskrevet tekst, som virkelig får én til at spidse ører.

EP’ens omdrejningspunkt er kærlighed, hvilket et af gruppens medlemmer – Erik Apollo – har fortalt lidt om:

Kærligheden er i forandring. Ikke bare i mig men i verden omkring mig. Jeg har brugt meget tid på at begribe kærligheden som en kraft og som overlevelses-mekanisme. Udspringet til de nye sange er et brud, og hele den proces, der følger efter. Fortællingen slutter – og begynder – der hvor ringen er sluttet, og jeg har et åbent hjerte igen.

Udover fokustracket “Stivner” og de to tidligere udgivelser “Omkuld” og “Farver & Vanvid” besidder EP’en to øvrige tracks, som man måske kan være så heldig at høre allerede i aften, hvis man har planer om at lægge vejen forbi Tivoli, hvor bandet går på scenen som en del af Lillefredag-programmet.

Du kan høre det fængende nummer “Stivner” her:

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com