fbpx

Nordiske Hits // Uge 21

Foto: Erika De Casier // Peter Dumont

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 19 nye tilføjelser. Tjek listen ud her, og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Erika De Casier – “Puppy Love”

Den danske fremadstormende R&B-stjerne Erika De Casier er netop ude med sit længeventede debutalbum Essentials, der blandt andet byder på den groovy “Puppy Love”. Sangerinden dyrker 90’erne og 00’ernes bløde R&B-lyd og har senest imponeret på showcase-festivalerne by:Larm, SPOT og The Great Escape. Med sit nyeste album beviser kunstneren sit unikke udtryk og store sangskriver-/producertalent.

Chorus Grant – “Lives”

Multiinstrumentalisten Kristian Finne Kristensens soloprojekt Chorus Grant har ligget stille siden 2014, men nu er han tilbage med den nye single “Lives”. Den danske guitarist har i mellemtiden været anden halvdel af den eksperimenterende elektro-duo Cancer, der har imponeret med deres EP Ragazzi og debutalbum Totem (2017). Vi har glædet os til at høre mere fra Chorus Grant siden det anmelderroste album Space og kan nu kun håbe på endnu mere musik fra den talentfulde musiker og sangskriver.

Pikekyss – “Sykler Uten Hender”

Den norske indierock-gruppe Pikekyss har siden 2017 forført med deres charmerende sommerlige lo-fi tracks om kærlighedens op- og nedture. Kvintetten har hittet i hjemlandet med numrene “Vi Burde Danse” og “Hjertebank” og er nu ude med endnu en dansabel single. Bandet er en del af en større bølge af musikere, som synger på sit modersmål, og vi kan ikke andet end at nyde det smukke norske sprog.

Ellers tilføjet:

Liss – “Reputation”
Onni Boi – “Friends and Lovers”
SHERPA – “Young Love”
SJI – “Neighbours”
ATUSJI – “it’s bigger than me”
Sebastian Lind – “Animal”
Emilie Moldow – “Crystals & Glasses”
I Am Bones – “Restorer”
Lee Bowie – “Money”
Henrik Høven – “Weekend”
LHUMA – “RESUME YOU”
Movits! – “Fira Mig”
Ängie – “Orgy Of Enemies (feat. Zheani)”
Laleh – “City Of Angels”
Karl William – “Selvom Du”
Kristine Hovda – “Find Me in the Morning”

Lyt til playlisten her:

Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com