fbpx

FRAADS besøger København og Aarhus til efteråret

Foto: PR

Den dansksproget hiphop-duo har netop overstået en påsketurné i selskab med Lord Siva og Artigeardit – nu annoncerer de to koncerter til efteråret.

Der er fart på Papa Erotic (Frederik Espersen) og David Engelbrecht, aka FRAADS, der i de seneste år har imponeret med flere singler og deres anmelderroste debut-EP FRYYS fra sidste år. Med deres legende tilgang til det danske sprog og en innovativ urban hiphop-lyd har duoen et helt særlig udtryk, og der er ingen som dem på den danske musikscene lige nu.

Gruppen udgav i sidste måned singlen “døde i dine arme” og har dertil sluppet dokumentarserien Se mig når du sover, en produktion om de to gutters musikalske samarbejde og venskab, som du kan se her.
Duen er også netop vendt hjem fra en veloverstået Danmarksturné sammen med hiphopkunstnerne Lord Siva og Artigeardit og drager til efteråret afsted igen. Udover at spille til Distortion, Heartland Festival, Generator Festival og Nibe Festival besøger FRAADS både Lille VEGA i København og Radar i Aarhus.

Læs også  Hakes sætter ord på de svære fortællinger

Koncertdatoer:

Den 11. oktober – Lille VEGA, København
Den 12. oktober – Radar, Aarhus

Tags:
Ida Hummelgaard
idahummelgaard@bandsoftomorrow.com