fbpx

Live Nation har opkøbt Danmarks førende booking- og artistmanagement agentur

Foto: Michael Boe Laigaard

Live Nation Entertainment, verdens førende producent og formidler af live entertainment, har opkøbt PDH Music.

PDH Music er Danmarks førende booking- og artist management agentur, og ved opkøbet imødekommer Live Nation en voksende efterspørgsel af danske kunstnere. PDH Music og kunstnerne tilknyttet til virksomheden vil nu kunne benytte sig af Live Nations live-platform og nå ud til flere fans i Danmark såvel som i udlandet.

I pressemeddelelsen fortæller Henrik Seifert, direktør for PDH Music:

– Denne aftale udvider det allerede succesrige forhold, som PDH Music har haft med Live Nation de seneste år, siger Henrik Seifert, direktør for PDH Music, i pressemeddelelsen. Live Nation har den globale rækkevidde og infrastruktur til yderligere at styrke PDH Music, og PDH Music har en roster af lokale kunstnere, som Live Nation er dedikeret til at investere i og udvikle. Det er et match made in heaven, og vi er spændte på vores fremtid sammen.

Jesper Christensen, administrerende direktør for Live Nation Danmark kommenterer også:

– Jeg har kendt PDH Musics grundlæggere Micky Pramming og Henrik Seifert i mange år. De er gode mennesker, der har en dyb kærlighed til livemusikken, og jeg er begejstret over den energi, de vil bringe til Live Nation Danmark.