fbpx

Roskilde-aktuelle Aldous Harding kommer til København

Foto: PR

Den anmelderroste singer/songwriter vender tilbage til Danmark efter sommeren.

Den newzealandske folk-sangerinde Aldous Harding har draget både stor opmærksomhed såvel som anerkendelse siden den selvbetitlede debut fra 2014 og specielt med det anmelderroste gennembrudsalbum Party i 2017. Sidste måned udgav hun sit tredje og seneste album Designer, som hun blandt andet tager med til årets Roskilde Festival.

Hvis du ikke nåede at få billet til Roskilde, er vi til gengæld så heldige, at kiwien ikke er helt færdig med at optræde på dansk jord efter festivalsæsonen. Du kan nemlig også høre hendes nyeste sange lidt senere på året, når hun gæster Studie 2 i DR Koncerthuset den 24. november.

Du kan få mere info om koncerten her.