fbpx

Ugens Upcoming: KOM VI LØBER

Foto: Michell Smedegaard Boysen

KOM VI LØBER har lige som os tilbragt weekenden på SPOT Festival, og laver dansksproget musik med ambiente toner.

Med det nyligt udgivne debutalbum Sct. Hans fra sidste måned, såvel som en koncert på SPOT Festival i weekenden har KOM VI LØBER vind i sejlende lige nu. Det hele er startet af forsanger Lone Slot Nielsen, og vi har stillet hende nogle spørgsmål om projektet her.

Hvem er KOM VI LØBER?

KOM VI LØBER er i den skabende proces et dansksproget solo-projekt, hvor jeg (Lone) er optaget af brudflader og kontraster, både tekstligt og klangligt. Tilgangen er legende med god plads til, at indskydelser og tilfældigheder får lov at komme til orde. Både de finurlige, men også de alvorlige. Live er KOM VI LØBER et fem-mands band.

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

Lyden er båret af mødet mellem ambiente guitarer og synth-flader og –temaer. Så KOM VI LØBERs lyd kan vel kaldes en form for elektronisk indie-rock.

Hvordan startede I?

Projektet begyndte som mit (Lones) kreative frirum, som dukkede op lidt ud af det blå. Det lå ikke lige i kortene, at jeg skulle skrive og synge på dansk i mit eget soloprojekt, da jeg tidligere har holdt mig bag guitaren, og var nået til et sted i livet, hvor musikken var lagt ret meget på hylden. Men jeg kom ret tilfældigt til at sidde med små projekter på computeren og blev af et familiemedlem, der er sangskriver, opfordret og udfordret til at skrive en sang på dansk. Jeg tog noget modvilligt udfordringen op, men blev fuldstændig grebet af det, særligt det at producere og arrangere musikken, men selvfølgelig også legen med sproget. Der var ligesom noget, der faldt i hak, og som gav sig selv.

Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

Processen varierer meget af, hvor meget tid jeg har. Som arbejdende småbørnsmor er tid virkelig en mangelvare. Men når jeg kan, går jeg i énrum med mit lille transportable studie og leger mig frem. Nogle gange har jeg tekster med, som jeg har skrevet ned i bidder hist og her, nogle gange med små melodistumper. Andre gange uden noget som helst. Men som regel opstår der altid et eller andet. Under alle omstændigheder glemmer jeg i det rum alt andet end lige netop det, jeg sidder med, og det er gave i sig selv.

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

Jeg tror roligt, man kan sige, at KOM VI LØBERs lyd er influeret af ret meget forskellig musik. Jeg er rundet af 90’ernes rock og indie, så Jonny Greenwoods lyd (Radiohead) er svært et komme uden om. Men jeg elsker også alle mulige forskellige 80’er-ting, og lader mig generelt inspirere af både nyt og gammelt.

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

På det seneste har jeg lyttet en del til amerikanske Flock of Dimes, som udgav pladen, If You See Me, Say Yes, for et par år siden, som jeg tilfældigt er stødt på. Lidt i samme boldgade er canadiske Twist, som sidste år udgav Distancing, som jeg også hører en del for tiden.

Hvad er I i gang med lige nu? (på musikfronten)

Lige nu står den på at øve frem mod vores debut-koncert i forbindelsen med releasen af Sct. Hans. Der er fuld knald på energien og spændingen! Og jeg nyder virkelig, at numrene nu får nyt liv sammen med 4 skønne mennesker og musikere, som virkelig har taget numrene til sig. Det er så skønt at være sammen med dem om musikken, og at jeg ligesom kan give numrene fra mig og lægge dem over i hænderne på dem.

Hvad er drømmen?

Drømmen er at skabe musik, give den videre, og at der er andre, som kan få glæde af den. Og at det også fortsat kan være et frirum, hvor jeg får lov at lege.

Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

Andensinglen fra debut-pladen Sct. Hans, “Byen Ender”, synes jeg er meget repræsentativ for KOM VI LØBERs univers. Både musikalsk, med bærende guitar-temaer og en klar synthesizer-puls, og tekstligt, hvor sangen er eksistentielt optaget af erfaringen af at være fremmedgjort overfor både sig selv og verden. At befinde sig midt i det kontrastfyldte og føle sig hjemløs lige dér. Med “Byen Ender” følger også en video, som man helt sikkert også skal tjekke ud!

Hvis jeres musik var en film, hvilken ville det så være?

Så skulle det helt sikkert være Lost in Translation.  Grundstemningen og temaet i den film optager også mig i min sangskrivning – fremmedgørelsen, forvirringen, brudfladerne, men jo også skønheden i alt det, og selvfølgelig det andet menneske, som man møder midt i det hele. Jeg elsker den film. Soundtracket er fantastisk, billederne er fantastisk, og den eftertænksomhed, som filmen bevæger sig frem med, er jeg vild med.