fbpx

Stor ‘Vikings’-stjerne har hovedrollen i Reliks’ nye musikvideo til singlen “Common Sense”.

Foto: Mikkel Hjort-Pedersen

Den danske kvintet har netop udgivet singlen “Common Sense”, som i musikvideoen har fået selskab af selveste Alex Høgh Andersen – en af hovedkaraktererne fra den succesfulde TV-serie Vikings.

Den alternative popgruppe Reliks udgøres af Elias Levysohn (vokal), Valdemar Schrøder (guitar), Benjamin Fischermann (trommer), Fredrik Fleischer (keyboards) og Felix Fleischer (bas). Bandet spiller ørehængende popmusik med noter af rock.

“Common Sense” handler om et ulykkeligt kærlighedsforhold og den choktilstand, mange befinder sig i efter et breakup. Nummeret blander rockede, poppede og elektroniske elementer og opfordrer til at glemme sin sunde fornuft.

Du kan høre det fængende nummer og se den flotte tilhørende musikvideo lige her:

Tags:
Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com