fbpx

SPOT Festival 2019: Lørdagens bedste koncerter

Foto: Kim Matthai Leland

Lørdagens festligheder på dette års SPOT Festival bød på mange nye koncertoplevelser og opdagelser. Vi giver dig de vigtigste af dem her.

ELBA viste sig lørdag eftermiddag som Danmarks helt nye pophåb. Det var en af sangerindens første koncerter, så erfaringen må komme fra mange timer i øveren, som virkelig har været “well spent”. Ellen Østervig Bathum og hendes band havde en smittende spilleglæde, og trods den begrænsede sceneplads fik Ellen bevæget sig energisk rundt, mens hun fejlfrit sang sine imponerende effektive popsange. Vi bifalder de to trommesæt, som naturligvis løftede energiniveauet, og glæder os sindssygt meget til ELBAs lukning af Countdown-scenen på Roskilde Festival senere på året.

Mekdes kørte sin koncert rent hjem med sin glade charme og et velfungerende band, der leverede en stor, sammenhængende fest. Specielt “On My Mind” sad fast flere timer efter, at man havde hørt den live. Udover den fængende charme og det smittende gode humør, sad Mekdes’ store stemme også lige i skabet med et overlegent overskud i hver eneste frase. Både musikken og humøret var så gennemsivende varmt, at koncerten blev en rendyrket sommerfest på en ellers tarvelig kold lørdag, og der emmede generelt bare af god stemning på scenen såvel som på tilskuer-gulvet.

Korantemaa er kun 19 år gammel, men det kan man eddermame ikke mærke, når hun sætter sig med sin guitar og fortæller sine historier. Selvom den svenske sangerinde led af en slem forkølelse, var det ikke til at høre på hendes overbevisende vokal og skæve personlighed.

Da Orla Engstrøm gik på Aarhus Volume-scenen, var der ikke just tæt pakket på pladsen foran, men det skulle han hurtigt vise sig at være fuldstændig ligeglad med. Dem som troppede op fik en utrolig energisk koncert med den danske trap-musiker, der ikke udviste andet end selvsikkerhed på scenen. Orla Engstrøm var i den grad også god til at engagere publikum, der gav hele livet til festen, og det trækker jo hurtigt mennesker til sig. Man kunne pludselig vende sig om til et fordoblet crowd. Det var også helt tydeligt, at det resterende crew på scenen var vilde med at være der, og at være der med hinanden, og den slags entusiasme smitter. Helt klart et act man skal tage ind og se, hvis man får muligheden – det gør man nok!

Få koncerter havde et ligeså lyttende og stille publikum som aalborgensiske Ginne Marker, der lørdag aften troppede op på Åbne Scene ved Godsbanen. Til at starte med, så det lidt tyndt ud i publikummet, men Markers melodier og karakteristiske vokal fik lokket så mange til, at koncerten blev sluttet af med en fyldt sal. Selvom der blev fyldt op, så var stemningen ikke, som den plejer at være på et proppet venue. Folk havde droppet at stå og småsludre og kigge i deres telefoner, og var helt koncentrerede om Ginne Markers optræden, der beviste, at man sagtens kan give en god koncertoplevelse med et minimalistisk set-up og et stort talent. Med sine fine ensembler, der tenderer både til det poppede og jazzede, tryllebandt Marker sit publikum og fik tiden til at stå stille.

Musikhusets Store Sal sydede og boblede i minutterne til Liss’ indtræden på scenen i det smukke rum. Køen var lang, for folk vidste godt, at det var en ret sjælden mulighed, de blev præsenteret for. Forventningerne var derfor også høje, og at Liss har været trukket tilbage fra scenen i et stykke tid gjorde dem ikke mindre. De blev alle indfriet, da Liss gik på og spejdede ud over publikum, som med ét havde rejst sig fra deres sæder. Gruppen præsenterede nyt, lovende materiale – heriblandt selvfølgelig den seneste single “Talk to Me” – og fyrede også både “Try” og “Sorry” af til stor jubel for den sitrede sal. Forsanger Søren Holms ydmyghed er ret charmerende, når den kommer dér imellem de mange magtdemonstrationer, men man skal også være rimelig kold for ikke at lade sig røre af de enorme bifald, de gang på gang blev overvældet af. Velkommen tilbage Liss!

Spændingen var stor forud for danske Mavourneens sene koncert på Headquarters. Det har været svært at opstøve musikken fra Hans Gustav Björklund Moulvad, som man dog vidste på fohold har været i New York for at indspille sit debutalbum med tidligere Sonic Youth-trommeslager Steve Shelley. Shelley var ikke med denne gang, det var til gengæld Benedicte Pierleoni fra Baby in Vain, og de to var de eneste musikere på scenen. Det forstod man ikke et hak af, for meget lyd er svært at forestille sig komme fra blot to mennesker. Det dystre postpunk-univers var dragende, og man glemte alt om branchefestival og konferencer, når lyden bragede ud og ramte én lige der i mellemgulvet, hvor det gør rigtig godt. Imponerende start for den interessante, nye kunstner og den evigt overbevisende Pierleoni.

Mavourneens musik er endnu ikke tilgængelig på streaming, men du kan lade dig blæse bagover af en live session her.

Rýk var en stor, mørk organisme, der trak publikum helt ind i deres dystre og overlegne lyd. De fire nordjyske drenge gav alt, hvad de havde på scenen med samme energi og scene-tilstedeværelse som nogle af de helt store rocknavne fra 80’erne. Det var shoegaze med attitude på bedste manér, og Åbne Scenes tæt omsluttende mørke var et perfekt venue til det intense show. Publikum var helt med på hypen, og det var med blandede følelser, at vi måtte forlade lokalet til sidst, for hold da op hvor ville det have været fedt med bare ét nummer til.

CHINAH symboliserer på mange måder, hvad ethvert aspirerende band, der deltager på SPOT drømmer om at blive. Derfor kunne det ikke passe bedre, at de fik lov til at slutte festivalen af. Der var lagt vægt på de nye numre fra Anyone, hvilket gjorde koncerten til en mere indadvendt og eksperimenterende affære, og det var et fedt træk fra den ekstremt talentfulde trio, der var udvidet med hele to trommeslagere. Chinah har startet en bølge af alternativ elektronisk pop, som nye artister fortsat rider med på, mens de selv for længst har taget skridtet videre, og de stod som et overlegent eksempel på, hvad ‘first movers’ står for. En smuk fremførsel af “Away From Me” blev en people pleaser uden lige, mens afslutningsnummeret “Give Me Life” sendte publikum feststemt videre. Åbningsnummeret “Something New” blev et fint symbol på den præmis, CHINAH slog fast for deres publikum på SPOT.