fbpx

Ugens Uimodståelige // Uge 18

Foto: ANYA // Jonas Fogh

UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Læs om vores tre favoritter herunder og find playlisten nederst i artiklen.

ANYA – “Nobody Knows”

Stjerneskuddet ANYA har i dag – efter lang tids venten – endelig udgivet sit debutalbum Faith. Der er virkelig mange gode numre at vælge mellem, og flere af dem kunne snildt være soundtracket til sin fredag. “Nobody Knows” er et super godt bud, der med sin catchy vibe og lækre basgang er helt umulig at sidde stille til. ANYA kaster lidt lys over den ellers bygefyldte dag og får dig til at længes efter sol, sommer og glade dage.

Veronica Maggio – “Tillfälligheter”

At synge på sit modersmål må siges at være oppe i tiden, og det er da også noget svenske Veronica Maggio er kendt for. Hun har holdt sig til det svenske sprog siden sin debutudgivelse i 2006, og det er i den grad også en stil, der klæder den dygtige artist super godt. “Tillfälligheter” er et lækkert, charmerende popnummer, der er svær ikke at elske, og sammen med den tidligere singleudgivelse “Kurt Cobain”, kan vi kun glæde os til det kommende album.

Shawn Mendes – “If I Can’t Have You”

Er du vild med ørehængende popmusik lige efter bogen er Shawn Mendes‘ nye track “If I Can’t Have You” måske lige det, du har brug for. Det er vidst ikke nogen hemmelighed at den canadiske artist har sat sig fast i mange pigehjerter, og det bliver der nok ikke lavet om på lige foreløbig efter udgivelsen af hans nye single, der på trods af det ulykkelige kærlighedstema giver én lyst til at danse til helt ud på natten.

Ellers tilføjet:

Amalie Holt Kleive – “Komme meg ut”
mags – “play it cool”
BANKS – “Gimme”
Izzy Bizu – “Doorstep”
MorMor – “Days Like This”
Hayden James, NAATIONS – “Nowhere to Go”
Tink, DeJ Loaf – “Ride It (feat. DeJ Loaf)”
SHY Nodi – “Snakes”
Iris Gold – “Wow”
GRETA – “Ardent Spring”
Niclas Danielsen – “Liar”
Carl Louis “The Enemy”
DOULA – “Ain’t Nobody Get Up”
Barrie – “Chinatown”
MAJRO – “In My Way”
Erika de Casier – “Good Time”

Lyt til playlisten her:

Amanda Bloch
amandabloch@bandsoftomorrow.com