Nordiske Hits // Uge 14

Foto: Amanda Tenfjord // Eline Kjøl Berg

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 20 nye tilføjelser. Tjek listen ud her, og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Kom Vi Løber – ”Sct. Hans”

Lone Slot Nielsens soloprojekt Kom Vi Løber har du næppe hørt om endnu, men det er en stærk omgang dansksproget indie-rock, der er et ekstra lyt værd. “Sct. Hans” finder man på debutalbummet af samme navn, som ramte gaderne i fredags. Titelnummeret er både opkaldt efter en festlig lys sommernat med bål og hygge og et psykiatrisk hospital ved samme navn – og det er en kontrast vi også finder i EP’en.

Amanda Tenfjord – ”The Floor Is Lava”

Efter stor opmærksomhed på blandt andet den norske festival by:Larm og catchy pophits som “First Impression” og “No Thanks” kan man roligt sige at det går fremad for Amanda Tenfjord. Den 22-årige sangerinde har stadig en debut-EP til gode, men nu er hun altså kommet med sit første udspil i 2019 – ørehængeren “The Floor Is Lava”. Vi synes, man skal holde godt øje med Tenfjord i år, og håber på endnu mere musik fra hende i de kommende måneder.

Agent Blå – ”Childs Play”

Göteborg-baserede Agent Blå mixer post-punk og dreampop til en hjemmelavet lyd, de selv kalder for ‘death pop’. Gruppen blev formet i 2015 af fem teenagere, der siden er vokset op, og har udgivet et selvbetitlet debutalbum. Nu er de ude med årets første single “Childs Play”, der er et legende og smukt track om en simplere tid.

Ellers tilføjet:

Zara Larsson – ”Don’t Worry Bout Me”
Artigeardit – ”Joggingsæt”
Madcon – ”Callin you”
Gentle Savage – “Karelian Magic”
Mason J – ”Falling in Love”
FOAMMM – ”Honey”
MANX – ”I’m giving u art”
Ivo Lima – ”Picture”
Lowly – ”Stephen”
Wy – ”Tired II”
Hov1 – ”Vindar på Mars”
The Tallest Man on Earth – ”I’m a Stranger Now”
Vera Hotsauce – ”Bring Me Down”
ELO – ”Judas”
Isbjörg – ”The Curtains Slowly Rise”
Jours – ”Trick”
Pernille Rosendahl – ”The Hurt”

Charlie Jagd
charliejagd@bandsoftomorrow.com