London-baserede Rayon Nelson er ude med en musikvideo, der giver stof til eftertanke

Foto: PR

Den engelsk-jamaicanske sanger har holdt et års pause men er nu stærkt tilbage med singlen “Freedom”.

– Før tænkte jeg, at fordi jeg ikke har nogle penge, kan jeg ikke gøre så meget… Men det gik op for mig, at jeg jo kunne skrive en sang! Så det her er min måde at gøre noget på!

Sådan står det skrevet under musikvideoen, som Rayon Nelson offentliggjorde i tirsdags. Indie-soul kunstneren smager på ordet ‘Frihed’ på sin nye single, og desværre har det en bitter eftersmag. I en verden der er mere globalt forbundet end nogensinde, ser vi nemlig stadig urimeligheder. Lige præcis de historier tager sangeren med i på sin nye single, hvor han kommenterer på tabet af unge liv under både flygtningekrisen og ved optøjerne til Ferguson unrest i USA.

I musikvideoen bliver vi præsenteret for et væld af nuancer i både billede og lyd. I videoen vises folk af forskellig nationalitet, og lydsiden er en smuk blanding af indiepop og soul, hvor især det gospel-prægede omkvæd sætter de store følelser i gang. Man kan spørge sig selv, om vi overhovedet er blevet mere fri, og her giver Nelsons bud stof til eftertanke.

Tags:
Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com