17 apr Júníus Meyvant annoncerer efterårskoncerter i København, Odense og Aalborg
Foto: Sigga Ella
Danmark elsker Júníus Meyvant, og Júníus Meyvant synes at elske Danmark. Til september vender han i hvert fald tilbage med koncerter i tre danske byer.
Det har af flere gange været muligt at opleve den islandske selvudråbte “freak folk”-kunstner Júníus Meyvant på dansk grund, som mange allerede har gjort til hans udsolgte koncerter og danske festivaloptrædener.
Til september byder muligheden sig igen, når han den 11. september gæster DR Studie 2, den 12. september slår vejen forbi Posten i Odense, og den 13. september besøger Musikkens Hus i Aalborg.
Meyvants seneste album bar titlen Across the Borders og udkom i starten af året med stærke singleforløbere som “High Alert” og “Let it Pass”. Albummet fulgte efter 2016’s debutalbum, Floating Harmonies, som banede vejen for islændingens store succes med sit varme, organiske blend af soul, folk og pop med smukke harmonier, stærke melodier, og storslåede orkestreringer.
Lyt til titelnummeret fra Meyvants seneste album her: