fbpx

Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 17

Foto: Kevin Morby // PR

Her er vores guide til denne uges vigtigste albumudgivelser. Vi har forsøgt at finde noget, der både passer til såvel en festlig weekend som og til en hyggelig dag på sofaen. Om du er til folk-rock, jazz eller en solid omgang elektropop, vil der forhåbentlig være noget at hente i vores anbefalinger.

Ezra Collective – You Can’t Steal My Joy

Den britiske kvintet Ezra Collective repræsenterer den nye generation af jazz med deres mix af genrer ligefra hiphop til reggae. Med deres debut-EP Juan Pablo: The Philosopher fra 2017 fik gruppen den anerkendte Worldwide pris for bedste jazz album, der gives af radioværten Gilles Peterson fra BBC Radio 6. På deres nyeste album hylder de afrofuturismens fader og den progressive jazz kunstner Sun Ra på første track “Space is the Place”. Jazzen er i højsædet på You Can’t Steal My Job og bandets landsfæller Jorja Smith og Loyle Carner gæster blandt andet pladen.

Kevin Morby – Oh My God

Den amerikanske indiefolk/rock-artist Kevin Morby debuterede med sit selvbetitlede soloprojekt tilbage i 2013 efter at have været bassist i gruppen Woods. Siden soloprojektet har sangskriveren ikke hvilet på laurbærrene, for det er blevet til ikke mindre end tre efterfølgende album, der har høstet stor anderkendelse i den internationale musikbranche. I dag lander hans femte album Oh My God, forud for amerikanerens to danske sommerkoncerter på henholdvis Voxhall i Århus og VEGA i København.

SOAK – Grim Town

Det startede tidligt for den irske sanger og sangskriver SOAK, der som 14-årig brød ud med singlen “Sea Creatures” forud for debutalbummet Before We Forgot How To Dream (2015), der gav kunstneren titlen som den yngste vinder nogensinde af den prestigefulde Mercury Prize. Siden da har den unge sanger blandt andet charmeret os med lead-singlen “Everybody Loves You”, der var på vores liste over bedste internationale sange fra 2018. Nummeret er bare et af de 15 tracks på SOAKs andet album Grim Town.

Aldous Harding – Designer

Den Roskilde-aktuelle singer/songwriter Aldous Harding har været i musikbranchen siden hun var 13 år, men gik først solo i 2014 med sin selvbetitlede debutplade. Den New Zealandske folk-sangerinde har efterhånden høstet flere priser for sin musik og brød for alvor igennem med albummet Party i 2017. Nu er hun ude med sit tredje album Designer forud for sin kommende koncert på dette års Roskilde Festival.

Bear’s Den – So That You Might Hear Me

– Vi har udvidet horisonten ret meget, siger det britiske folk-rock trio Bear’s Den om deres nye plade i vores seneste interview med bandet. Bandet har fusionerede folk-stilen med banjoer og akustiske guitarer fra første plade Islands (2014), og det elektroniske univers på Red Earth & Pouring Rain, til det som er So That You Might Hear Me.

Gå heller ikke glip af:

Foxygen – Seeing Other People
MARINA – LOVE + FEAR
FOAMMM – FOAMMM
Isbjörg – Iridescent
King Gizzard and the Wizard Lizard – Fishing for Fishies
Nick Murphy / Chet Faker – Run Fast Sleep Naked
Schoolboy Q – Crash Talk
Minru – Yearnings (EP)
Another Juggle – Are We OK?
Go By Luck – Break My Mirror (EP)
Peter Doherty – Peter Doherty & The Puta Madres
Lou Z – Fairyland Goodbye
Exstoa – Embracing Solitude (EP)
H.E.R.O – HUMANIC