fbpx

Svenske Lennixx er klar med en ny melankolsk ballade

Foto: Paul Shutrick

Singlen hedder “Shiver” og viser en mere følelsefuld og intim side af duoen, end vi tidligere har set.

Lennixx består af svenske Andrea Kallström og Hanna Larsson (søster til popkometen Zara Larsson). Vi fik øjnene op for de to svenskere, da de sidste år udgav den stilsikre og groovy EP hapap, hvilket senere førte til, at de havnede på vores liste over svenske artister, man skal holde øje med i 2019.

“Shiver” er et behageligt, nedbarberet nummer, der virkelig viser duoens vokalmæssige færdigheder og evne til at lave lækre harmonier. Om singlen har duoen selv udtalt:

– Vi synger om vores egen lykke, at andre rundt omkring har deres egne meninger, og at det kan være ret ubehageligt med andres fordomme. Vi taler om to sider af situationen, når man ikke ved hvad er er rigtigt eller forkert – moral eller hjerte.

Hør det lækre, nedtonede nummer her:

Tags: