fbpx

Flying Lotus giver en smagsprøve på sit kommende album med ny dobbeltsingle

Foto: Renata Raksha

Los Angeles-produceren annoncerede tidligere denne måned, at hans nye album ville ramme gaden den 24. maj. Nu kan vi tage forskud på glæderne med udgivelsen af dobbeltsinglen “Spontaneous/Takashi”.

Flying Lotus er efterhånden blevet et navn indenfor musikbranchen. Det kan ses både på hans Grammy-vindende album You’re Dead! fra 2015 og på hans kommende album Flamagra, som har en vanvittig liste over features heriblandt navne som Anderson. Paak, Little Dragon og David Lynch.

I går udkom dobbeltsinglen “Spontaneous/Takashi” der er et otte minutter langt trip, med Little Dragon som featuring artist. Med smooth keys og lækre beats på “Spontaneous” bliver vi lukket ind i et rytmisk univers og taget godt imod Little Dragons Yukimi Naganos karakteristiske vokal. På “Takashi” kommer vi lidt mere op i tempo og universet udvikler sig til et groovy mekka, hvor vi bydes op til dans med både orgel-melodier og vild percussion.

Foruden samarbejdet med David Lynch er dobbeltsinglen endnu en delikat smagsprøve på, hvad vi kan forvente af Flying Lotus’ kommende album Flamagra. Hvis det fortsætter sådan her, så bliver albummet ihvertfald et lovende af slagsen. Hør dobbeltsinglen her.

Johanne Nedergaard
johannenedergaard@bandsoftomorrow.com