fbpx

Trixie Whitley bringer både rock og R&B til København til november

Foto: Kylie Coutts

Den eksperimenterende sangerinde gæster Lille VEGA den 10. november.

Den 4. maj kommer den belgiskfødte New Yorker Trixie Whitley til VEGA som support til den udsolgte koncert med dEUS. Hvis du kommer til at opleve multiinstrumentalisten dér og kan lide, hvad du hører, så kan du glæde dig til, at hun vender tilbage igen den 10. november.

Whitley, som er datter af blues-guitaristen og sangeren Chris Whitley, har på det seneste album Lacuna arbejdet sammen med Run The Jewels-produceren Little Shalimar om et mørkt, elektronisk indierock-univers med lækre R&B-vokaler.

Udover sin karriere som soloartist har Trixie Whitley arbejdet sammen med musikere som Robert Plant, Emmylou Harris og Joe Henry, sunget i supergruppen Black Dub og bidraget på Kid Koalas seneste album Music To Draw To: Io.

Hør den hårdtslående “Heartbeat” fra Whitleys seneste album her.

Læs også  Popstjerneskuddet FILIPPA skyder sommerkoncerterne i gang til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven